Gigantens fald 

I snart et halvt århundrede har Kinas økonomiske mirakel været baseret på én central antagelse: Hvis man havde en tilstrækkelig stor forretning, og det gik helt galt, skulle staten nok træde til med en hjælpende hånd. Mandag led den tro, eller overtro, et alvorligt knæk, da en domstol i Hongkong beordrede likvidation af ejendomsgiganten Evergrande, uden at Beijing rørte en finger.

Evergrande var indtil den aktuelle krise Kinas næststørste ejendomsudvikler, og det er ifølge sin hjemmeside fortsat involveret i 1.300 projekter i 280 forskellige kinesiske byer. Det er projekter, som virksomheden har finansieret gennem aggressiv låntagning, men skrappere regler har i de seneste år betydet, at den ikke har været i stand til at holde dampen oppe med nye lån.

To store grupper har penge i klemme nu: udenlandske kreditorer og kinesiske familier med surt opsparede penge investeret i drømmelejligheder, der nok aldrig bliver til noget. Samtidig er Evergrande så tung en spiller med fingre i så mange andre brancher, at likvidationen kan gå hårdt ud over den kinesiske økonomi som helhed.

Spørgsmålet er ifølge nogle iagttagere, om den kinesiske stat trods alt vil træde til med en redningskrans i sidste øjeblik. Det gjorde den for eksempel for 20 år siden, da den kom en håbløst nødstedt banksektor til undsætning. Ikke meget tyder på, at det vil gentage sig. harms