For første gang i den verdensomspændende anglikanske kirkes historie er dens overhoved – ærkebiskoppen af Canterbury – blevet tvunget til at gå af.

Han havde ellers nægtet at forlade sin post, men i sidste uge accepterede Justin Welby – der har stået i spidsen for den anglikanske kirke i England og dens globale kommunion i de seneste 11 år – at hans position var uholdbar. En yderst kritisk rapport havde nemlig kritiseret Welby personligt for ikke at have gjort nok for at sætte en stopper for sadisten John Smyths mishandling af flere end 100 unge drenge gennem 30 år.

Smyth stod i spidsen for kristne sommerlejre, men da kirken fik nys om, at han bankede og ydmygede drengene seksuelt, blev han sendt til Zimbabwe fremfor til politiet. Han rejste siden videre til Sydafrika, hvor han døde i 2018 uden nogensinde at blive stillet til regnskab for sine forbrydelser.

Kritikere peger på det ironiske i, at Welbys karriere ender, fordi han ignorerede disse nyere forbrydelser, når han i øvrigt har brugt de seneste år på at fordømme kirkens historiske forbrydelser; særligt dens deltagelse i slavehandlen.

Justin Welby har stået i spidsen for den anglikanske kirke siden 2013. Foto: Luke MacGregor, Scanpix
Justin Welby har stået i spidsen for den anglikanske kirke siden 2013. Foto: Luke MacGregor, Scanpix Luke MacGregor

»Han blev ‘den progressive ærkebiskop’; en enmandsopposition i årene med konservative regeringer,« skriver The Mails Richard Kay i en klumme. rod