Vi er nødt til at have en samtale om vores cykelstier. Bortset fra konventionelle cykler er de p.t. befærdet af elcykler, scootere, elløbehjul, ladcykler, el-ladcykler, knallerter, rulleskøjter, skateboards, segways – og i sommerperioden hundredvis af turister uden nogen form for cykelkompetence. De er med andre ord blevet til Det Vilde Vesten, særligt i København, der ellers gerne vil være »verdens bedste cykelby«.

Det er København ikke. København er ifølge en mobilitetsundersøgelse blevet accelererende farligere at være cyklist i, og så kan det da godt være, at der er mange cykelstier, men de fleste af dem er underdimensionerede i forhold til trafikken. Hertil kommer, at der faktisk er blevet færre cyklister, men flere ulykker. Jeg forstår godt hvorfor.

Det skyldes, at almindelig cykeldannelse er forsvundet fra cykelstien. Nu hersker jungleloven, og det er især de eldrevne ladcykler, der har fart på hensynsløsheden. »Pas på, der kommer bøøøørn,« råber skinhellige fædre på gigantiske el-ladcykler til 65.000 kroner, mens børn, skoletasker og indkøb vælter rundt i vognen, der bliver ført frem som en Leopard-kampvogn.

Cykler man på en klassisk cykel, ved man også godt, hvem det er, der tager mest skade ved et eventuelt sammenstød. Her hersker den stærkes ret, hvilket en klummeskribent også for nylig kunne berette om på Heartbeats.

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt, Scanpix
Arkivfoto: Thomas Lekfeldt, Scanpix

Mens der er kommet styr på elløbehjulene (der selvfølgelig bør forbydes, også af æstetiske grunde), har der aldrig været så mange el-ladcykler, og at de optager ekstremt meget plads på cykelstien. Ofte er de 1 meter brede og over 2 meter lange, og det efterlader ikke meget plads til os andre. Jeg undrer mig også over, hvorfor så mange motordrevne køretøjer egentlig skal være på cykelstien?

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Men endnu mere undrer jeg mig over, hvorfor folk er blevet ude af stand til at bruge deres ben.

Og i forlængelse heraf vil jeg gerne vide, hvorfor forældre foretrækker at fragte deres børn rundt i eldrevne kareter fremfor at lære dem at cykle selv? Små børn, det forstår jeg, men jeg ser også halv- og helstore børn, der transporteres rundt af forældre, der sikkert synes, det er nemmere og mere sikkert sådan, fordi ja, cykelstierne er så overfyldte. Men det er jo skruen uden ende.

Da jeg forleden gik en tur på Christiania, kom der ladcykler hamrende fra begge retninger i så høj fart, at folk måtte springe for livet. I forvejen er Gl. Kongevej på Frederiksberg ligesom Østerbrogade og Øster Farimagsgade på Østerbro, H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden i indre by og Torvegade på Christianshavn direkte livsfarlige om morgenen, fordi samtlige cykelstier er underdimensioneret og ikke tilpasset en moderne virkelighed, hvor en cykel ikke længere bare er en cykel, men et køretøj marginalt mindre end flere af bilerne på vejene.

På Østerbro har man heldigvis fået udvidet cykelstien mange steder, men det ændrer ikke på trængslen omkring skolerne, hvor små børn på usikre cykler lever livet farligt, hvis da ikke forældrene har kapituleret og købt en ladcykel ligesom mange andre. Eller bare smider dem ind i bilen.

I »verdens bedste cykelby« er eldrevne cykler og ladcykler i færd med at smadre enhver organisk rytme på cykelstien, og det overrasker mig ikke, at antallet af cykelulykker de seneste år har været stigende. En stigning, der interessant nok er sammenfaldende med den eksplosive vækst i elcykler og ladcykler.

Hvad skal man gøre? Rykke de køretøjer, der har en motor, ud på vejen til de andre motorkøretøjer? Henvise dem til busbanen? Insistere på, at ladcyklerne – ligesom lastbiler – ikke må overhale? Måske kunne man overveje at fratage vanvidscyklister retten til el på cykelstien.

Jeg aner det ikke, men jeg ved, at børn ikke tager skade af at cykle – selv. Det kan tværtimod fremme deres oplevelse af selvstændighed, og det vil nok også nedbringe antallet af ladcykler, som der interessant nok er flere af i København end små børn.

Til sidst vil jeg imødegå den forudsigelige indvending, at jeg er en midaldrende hattedame, der kan flytte på landet, hvis byens kaotiske trafik går mig så meget på. Hertil må jeg bare sige, at det ikke er mig, der mangler kørekort til civilisationen, men de mennesker, der kræver af os andre, at vi skal bøje os for deres hensynsløshed.

Man bliver ikke verdens bedste cykelby af at sige, at man er det, ligesom man ikke bliver mere grøn af at køre el i stedet for selv at træde i pedalerne.