Det tyske parlament skal formentlig i oktober stemme om, hvorvidt det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) skal forbydes. Forslaget kommer fra 37 politikere fra alle parlamentets partier på nær AfD, og det ventes at blive præsenteret i næste uge.

Ifølge tyske medier møder forslaget umiddelbart stor sympati blandt parlamentarikere i Berlin, hvor den udbredte holdning er, at AfD er »højreekstremt« og arbejder målrettet på at underminere republikkens grundlov og demokrati. Får forslaget flertal blandt Forbundsdagens 733 medlemmer, skal beslutningen overdrages til Forfatningsdomstolen i Karlsruhe, der i sidste instans skal afgøre spørgsmålet om partiforbud.

Flere politiske ledere afviser dog forslaget. De henviser til, at Forfatningsværnet i Köln ganske vist har fastslået, at der er »begrundet mistanke« om, at højrepartiet er »forfatningsfjendtligt«, men at man (endnu) ikke har fastslået, at det er bevist.

Oppositionsleder Friedrich Merz fra CDU afviser også en forbudsprocedure med den begrundelse, at den ville tage flere år og vil styrke AfD i dets »martyrrolle«. 

Venstrefløjsleder Sahra Wagenknecht afviser forslaget om at forbyde det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD). Arkivfoto: Michael Bahlo/AP/Ritzau Scanpix
Venstrefløjsleder Sahra Wagenknecht afviser forslaget om at forbyde det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD). Arkivfoto: Michael Bahlo/AP/Ritzau Scanpix Michael Bahlo/AP/Ritzau Scanpix

Og Volker Ullrich fra bayerske CSU finder det juridisk svært at forbyde AfD. »Vi er nødt til at konfrontere og bekæmpe AfD politisk,« siger han til Der Spiegel.

vind