Anmeldelse: I egen barm. Katherine Diez vil hellere forklare, hvorfor Danmark ikke kan rumme hende, end forholde sig til den plagiatsag, der var med til at gøre hende landskendt.
Kanariefuglen i kulminen
Begyndelsen på året var hård ved Katherine Diez. I løbet af få dage mistede hun sit arbejde, sin kæreste og sin integritet. Hun blev en vittighed på nettets onde sladderfora, hun tabte sig, mærkede afhængigheden af benzodiazepiner og lå for nedrullede gardiner i et midlertidigt hjem i Hellerup. Men allerede i april begyndte det at lysne.
»Jeg lander en bogkontrakt. Forskuddet på den bog, som er mine ord, min historie, betaler for indskuddet til en lejlighed inde ved Storkespringvandet. Jeg går ned ad Gammel Strand i mit nye kvarter og føler mig stærk og stolt. For første gang i lang tid gemmer jeg mig ikke under min kasket. (...) Bag mig brænder Børsen,« skriver Diez i indledningen af den netop udgivne erindringsværk I egen barm.
Del: