Læserbreve

Grøn brint

Jørgen Keinicke, læser

I Heide i Tyskland har man netop opgivet et projekt om at producere grøn brint med elektrolyse, hvor den store mængde el, som behøves, skal komme fra vindmøller i Nordsøen. Projektet er ulønsomt. Ørsted, Tyskland har været partner i projektet. Hvis det er ulønsomt at producere grøn brint i Tyskland, hvorfor skulle det så være lønsomt i Danmark?

Hvis det er ulønsomt at producere grøn brint, er der ikke behov for alle de vindmøller, som regeringen planlægger at bygge i Nordsøen og Østersøen.

Lobbyorganisationen Green Power Denmark og emsige vestjyske borgmestre presser på, for at regeringen skal bruge milliarder på at bygge en brintrørledning til Tyskland uden garanti for, at den nogensinde bliver brugt.

Det gør regeringen forhåbentlig ikke.

Hvad er geopolitik?

Peter Davidsen, filosofisk doktor og licentiat i historie, kandidat i politisk filosofi og idéhistorie

Geopolitik gennemgår for tiden en sand renæssance inden for journalistik og politik, både indenrigs og udenrigs, i populære forestillinger samt i stormagternes og småstaternes magtkorridorer.

Det er svært at åbne en avis, tænde for nyhederne eller lytte til en parlamentarisk debat uden at læse eller høre ordet geopolitik. Men det bliver sjældent brugt korrekt. Geopolitik bliver ofte brugt som et sexet synonym for international politik eller stormagtspolitik. Men hvad betyder det egentlig?

Geopolitik er studiet af geografiske faktorers indvirkning på international politik. Det er også studiet af konkrete staters internationale handlerum eller mangel på samme.

Geopolitik er det empiriske og teoretiske studie af, hvordan både stormagters og småstaters ageren betinges (begrænses eller muliggøres) af deres unikke geografi (for eksempel størrelse, position, naboer og ressourcer), demografi (befolkningens størrelse og sammensætning) og økonomi (både nationaløkonomi og international handel).

Hver enkelt stat har således en unik geopolitik. Og demografiske og økonomiske faktorer kan tilføjes de geografiske.

Geopolitik er både en videnskab, staters ageren, diskurs og populære forestillinger. Geopolitik inkluderer meget langsomt forandrende faktorer som geologi og hurtigere forandrende faktorer som populære forestillinger, for eksempel om staters venneforhold og fjendeforhold.

Det var min definition af geopolitik, et begreb, som i øvrigt har en mangfoldig og fascinerende genealogi. Men det er en anden historie.

Efterlysning

Morten Riise-Knudsen, bekymret abonnent

Kan det virkelig have sin rigtighed, at Peter Friis Møller ikke længere er tilknyttet Weekendavisen? Hans i særklasse velskrevne og informative klummer har i årevis været en tilbagevendende attraktion i avisen. Eller er vi så heldige, at der blot er tale om en lang sommerferie? Det sidste håber jeg og mange andre inderligt.

Vi kan hermed berolige læserne. Peter Friis Møller er tilbage fra sommerferie i uge 32.

Adgangskrav nu

Louie Skougaard, 16 år, lokalformand i Furesø Konservativ Ungdom

Snart begynder det nye skoleår, og gymnasier landet over optager en masse nye elever. Men der er et problem. Alt for mange elever bliver nemlig optaget på gymnasiet uden at have de faglige kompetencer. Det er et problem, da undervisningen kommer til at mangle faglighed og kvalitet, når den skal favne så bredt. Det er et problem for de andre elever, når deres læring kommer til at blive holdt tilbage af elever, der ikke burde have været på gymnasiet. Ydermere kan det også blive et problem for eleverne selv, der ender på en uddannelse, der slet ikke passer til dem.

Gymnasiet er tiltænkt at være universitetsforberedende, så det akademiske niveau skal være højt, og jeg mener derfor, at et adgangskrav på mindst 7 ville være passende. Dette forslag vil langtfra gøre de gymnasiale uddannelser elitære. Landsgennemsnittet for grundskolen var 7,4 sidste år, så det ville ikke engang kræve en gennemsnitlig elev at komme ind på gymnasiet, hvis man satte et adgangskrav på mindst 7. Hvis man ønsker sig en gymnasial uddannelse, men ikke ønsker en lige så boglig uddannelse, så skal det stadig være muligt at tage en EUX eller HF uden et snit på 7. Derfor mener jeg, at gymnasierne burde hæve deres adgangskrav til et snit på mindst 7, til fordel for alle.

Joakim von And

Svend Bøgh Hansen, Carl Barks-fan

Det er en fornøjelse at læse Frederik Stjernfelts hyldest til Carl Barks' »geniale små tisiders tankemaskiner«, WA, 19/7. Lige siden barndommen har jeg nydt deres nådesløse afsløring af små hverdagssituationers uafvendelige udvikling til næsten surreale ekstremer, men også deres klare anskueliggørelse af elementære økonomiske og sociale sammenhænge. Jeg har således også senere, i min undervisning, kunnet benytte historien »Skillinger fra skyerne« til at belyse årsager til inflation i samfundet og dens ulykkelige konsekvenser. 

I forlængelse heraf har den lille historie også kunnet bidrage som oplæg til diskussioner om borgerløn – og i det hele taget venstrefløjens generelle tendens til at klare alle sociale problemer med lønforhøjelser og kortere arbejdstid – så vi alle sammen kan nyde livet og tage på ferie. I den situation viser det sig, at selv Fætter Højbens held ikke slår til! Kun Onkel Joakim er den eneste kloge, der fortsætter produktionen, mens alle andre tager på ferie.

Det er den morale, som Stjernfelt drager – og vel også den, som Barks selv lægger op til. Men der er unægtelig også en anden pointe, som er lidt mere skjult. Penge er ganske rigtigt kun det værd, som den underliggende produktion garanterer!

Men hvem er det, der faktisk udfører det produktive arbejde. Det er Anders og Rip, Rap og Rup – og hvad får de ud af det? Onkel Joakim overvejer ganske vist at give dem 1 krone mere i timen, men ellers er det mest bemærkelsesværdige, at han uddeler våben! Sådan at hans ejendomsret til produktionsresultatet kan beskyttes mod de sultende masser! Ikke til Anders – det ville være alt for farligt – men til ungerne, hvis grønspætte-indoktrinerede samfundsmoral han kan stole på.

Er det så sært, at Anders' sidste ord bliver: »Afskyeligt«?

Skakanalyse

Henrik Mortensen

Weekendavisen har den med længder bedste nulevende skakskribent, Peter Heine Nielsen. Avisens skakspalte sætter normalt og målrettet kvalitet før for eksempel nyhedsværdi og aktualitet, og derfor skuffer skakspalten den 21. juni med overskriften »Russisk skakforbund« voldsomt. Skakskribentens middelmådige politiske analyser er milevidt fra hans skaklige og formidlingsmæssige evner og ligger vel nærmest i grænselandet mellem en glad labrador og en uvidende – for at blive i skaksproget – 2.-klassespiller. Kan han ikke bare skrive om skak? Det er alle tydeligvis bedst tjent med.

En værdig død

Kjeld Søndergaard, læser

Det ene udvalg efter det andet prøver at frembringe vejledning om, hvordan vi håndterer dødshjælp.

Der er ikke noget at sige til, at vores politikere søger ly. Handlingen at bringe død er tung, næsten uforståelig, ja i den grad følelsesladet og tabubelagt. Der bliver stille, når leen svinges, og døden rammer, hvor vi uigenkaldeligt siger farvel til jorden.

Dødsudvalget arbejder, og uenighederne har været så voldsomme, at uenige medlemmer har forladt salen. Hvorfor? Måske på grund af dødsudvalgets udlægning af loven om det fyldte 60. år, som det objektive kriterium (uden lægelig vurdering) for at træffe beslutning om eget liv i forhold til et hjertestop. Altså, selvbestemmelse. Modsat en dødbringende pille i tilfælde af en terminal »dom« om, at døden er nær.

60 år som retten til at sige fra i forbindelse med et hjertestop har intet til fælles med dødbringende medicin.

Et hjertestop er et øjeblik og kan ikke sammenlignes med en terminal og længerevarende pleje, Den terminale der i værste fald er påvirket af forhold, der er uden for den sygdomsramtes kontrol, hvilket kan medføre handling i blinde, ja måske endda påføre andre at hjælpe til med døden, og hvad dermed følger i form af risici for alverdens ulykker – herunder fornemmelsen for skyld.

In summa! Alting har en tid. En tid til at fødes, en tid til at dø.