Grønland. Thorvald Staunings forhold til kolonien i nord afhandles fornemt og velskrevet.

Danmark for naturfolket

Denne bog om kolonien deroppe og os hernede er uhyre vellykket. Journalisten Niels Nørgaard har ikke bare skrevet en generøst illustreret beretning om mellemkrigstidens altdominerende statsminister og hans optagethed af den fjerne øs og Danmarks fælles ve og vel.

Bogens egentlige styrke er, at den afleverer en koloni-, ekspeditions- og mentalitetshistorisk dokumentation af et svimlende socialdemokratisk eksperiment: Thorvald Staunings bestræbelse på forsigtigt og tålmodigt at forvandle et værgemål over et primitivt naturfolk – ja, det var det fælles danske syn på koloniens få tusinde indbyggere – til en mere ligeværdig relation. Danmark for hele folket, også naturfolket, om man tilgiver det lidt billige ordspil.

ahis
(f. 1958), politisk redaktør, forfatter. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1986. Roskilde Tidende, Socialistisk Weekend, Land og Folk, A-pressen, Weekendavisen siden 1998. Har skrevet Æresretten (2003), Forræderens dagbog (2005), Idealisten (2008), Klassekammeraten (2010) og Den kætterske socialdemokrat (2018).

Andre læser også