To tal udsendt af Beijing de seneste dage giver et fingerpeg om de problemer, de kinesiske ledere står over for, og de begrænsede redskaber, de råder over, hvis de vil forsøge at bevare den legitimitet, de indtil videre har opnået gennem sikring af materiel velstand for en befolkning på 1,4 milliarder.

For det første den overordnede vækst: Bruttonationalproduktet steg med 4,7 procent i andet kvartal. Det er jo tal, vi ville være glade for i vores del af verden, men langt under vækstrater, der engang gjorde Kina til en mirakeløkonomi. Tallet var også lavere, end analytikerne havde forventet.

For det andet eksporten. Den steg med næsten ni procent i juni fra året før, fordi det kinesiske erhvervsliv forsøgte at dæmpe virkningen af den manglende aktivitet hjemme, som følge af blandt andet forbrugere i alt andet end spenderhjørnet, ved i stedet at sende produkter ud på verdensmarkedet.

Det betyder, at mange lande har store underskud i deres handel med Kina, og det kan føre til voksende krav om beskyttelse mod den kinesiske eksportmaskine. Intet er altså simpelt, og alt bider sig selv i halen. De gamle dage, hvor det hele bare steg og steg, er nok endegyldigt forbi for Kinas vedkommende.

Containerhavn i Qingdao i Kinas østlige Shandong-provins. Kinas eksport er steget med næsten ni procent i sammenligning med sidste år grundet landets manglende domestiske forbrugeraktivitet. Men det kommer nok til at ændre sig. Arkivfoto: Scanpix
Containerhavn i Qingdao i Kinas østlige Shandong-provins. Kinas eksport er steget med næsten ni procent i sammenligning med sidste år grundet landets manglende domestiske forbrugeraktivitet. Men det kommer nok til at ændre sig. Arkivfoto: Scanpix

harms