Anmeldelse. Torben Sangilds nuancerede betragtninger om følelser er svære at være uenig i. Men de er også svære at blive grebet af.
Fornuftige følelser
Da Torben Sangild gik i syvende klasse, overfaldt han en af sine klassekammerater. Drengen havde i årevis drillet og hånet Sangild, som aldrig sagde fra, men pludselig en dag – efter et spil bordtennis – eksploderede Sangild i »en ekstase af blindt raseri«. Han tog kvælertag på sin nemesis og dunkede hans hoved ind i en væg, inden tre andre drenge hev ham væk.
Anekdoten, som indleder Torben Sangilds Følelsernes bog, er et voldsomt startskud til et ellers ganske tempereret stykke nonfiktion, hvor Sangild forsøger at forstå, hvad følelser er, og hvilken rolle de bør spille i vores liv. Man aner, at forfatteren selv har kæmpet med sine følelser, og at han ved at sætte ord på dem – ved at definere, kategorisere og findele dem – forsøger at vriste sig fri af dem.
Del: