Vel mødt på denne, har det vist sig, ret så triste tirsdag. I skrivende stund står Børsen i flammer, og spiret med de fire snoede dragehaler, som jeg hver morgen kigger op på, når jeg cykler på arbejde, er væltet med et dramatisk brag.
Børsen stod færdig i 1623, mens spiret kunne have fejret 400-års jubilæum næste år. Ironisk nok skulle dragerne bevogte huset mod ildebrande, men nu ser det skidt ud for renæssancebygningen; sammenligningerne med Notre Dame ruller ind.
»Og så på Dronningens fødselsdag,« som Konservatives Mette Abildgaard sukker på X.
1. Kongeguld og -røgelse
For ja, i dag fylder dronning Margrethe 84 år, hurra, hurra, hurra! Hun poserer på Kongehusets sociale medier i en enkel og nydelig rosa sag foran Fredensborg Slots paneler i guld, honninggul og turkisblå. Lidt af et farvesammenstød, hvis I spørger mig, men når man er 84-årig postregent, er alt tilladt. Især når man på trods af sin fødselsdag ikke engang har fået den største gave.
Det har nemlig kong Frederik og dronning Mary. For nylig præsenterede regeringen et lovforslag, der hæver de samlede årlige udgifter til Kongehuset fra 126,5 til 143,8 millioner, hvoraf langt de fleste går til kongeparret.
Samtidig vil staten overtage vedligeholdelsen af en række slotte og palæer og desuden give Kongehuset et ekstraordinært tilskud på knap 29 millioner for at sikre en »behørig soliditetsgrad« i deres økonomi. Soliditetsgraden er et udtryk for, hvor meget egenkapital man har i forhold til de samlede aktiver. Hos Kongehuset er det procenttal faldet de sidste ti år, og så er det klart, at staten må træde til. Eller hvad?
Nu har jeg tidligere skrevet om min tilbøjelighed til sentimentalitet, når det kommer til de kongelige. Alligevel er jeg overrasket over, hvor dovne argumenter regeringen fisker frem for at retfærdiggøre en lønstigning: Nu har vi både en konge og en dronning, påpegede statsministeren over for TV 2, som om dronning Margrethe og afdøde prins Henrik ikke også havde været to personer. Vi skal anerkende Kongehusets indsats, tilføjede hun, som om den var blevet mærkbart større siden sidst (hvordan måler man i øvrigt den slags?). Der vil ikke følge større krav med pengene, for hvorfor dog det? Sådan gør man ikke i et demokrati, ræsonnerede Mette Frederiksen sluttelig om lønnen til en af landets mindst demokratiske institutioner.
2. Meta-Thorning
Er tv-vært Divya Das blevet styrtende rig på fed investeringsfidus? Nej, men det hævder svindlere i falske annoncer på Facebook og tjener selv en masse penge på det. Politiken og TjekDet har afsløret fupnummeret, og nu vil politikere fra begge fløje have Meta – selskabet bag Facebook – til at fjerne de vildledende opslag.
Må jeg foreslå at spørge tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt? Hun har siddet i Facebooks tilsynsråd siden 2020, hvor opgaven blandt andet er at forhindre misinformation på det sociale medie. Men måske har hun travlt med andre ting. Jeg har i hvert fald læst på Facebook, at hun er i gang med at blive styrtende rig på en fed ny investeringsfidus.
3. Udenom
Er De Deres partner utro, men nervøs for at blive opdaget? Bare rolig, Berlingske har – i en frisk vurdering af deres læseres interesser – talt med den spanske forfatter og sexhustler Albert Arnaiz om, hvordan man snor sig uden om den pinlige afsløring.
Strategien består af syv punkter, herunder hemmeligholdelse, løgn og unddragelse. Det svage led synes, ifølge Arnaiz, at være bedragerens egen dårlige samvittighed, men det er der råd for: »Det kan være en god idé, fortæller han, at holde fokus på manuelle aktiviteter som håndarbejde, der kræver hjerneaktivitet og derfor tvinger dig til at tænke på noget andet end det, du har gjort,« står der i Berlingske, dette kernesunde borgerlige fyrtårn.
Arnaiz påpeger, at folk jo i forvejen er utro; han hjælper dem bare med at være det på en »ordentlig« måde, altså uden at man bliver opdaget. Ifølge den logik er der heller ingen problemer i at sælge stoffer eller våben til kriminelle, for folk tager jo allerede heroin og skyder på hinanden.
I det hele taget gør Arnaiz mange krumspring for at forsvare det grundlæggende dybt ubehagelige ved sin forretning: Utroskab kan være personligt udviklende og lære dig noget om dit forhold, siger han, og så er monogami i det hele taget så frygtelig gammeldags. Fremtiden er polyamori, altså flere forhold på én gang, eller åbne forhold.
Her tror jeg, at de fleste, der dyrker den slags, godt vil sige sig fri for Arnaiz' omfavnelse; den type forhold handler jo netop om åbenhed, ærlighed og tillid. At man fortæller hinanden, hvad man laver, og hvordan man har det. Ikke at man skal lave håndarbejde for at holde sin skam på afstand.
Hermed slut på den moralske opsang!
Vi ses igen i morgen.
Marta Sørensen
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
