En 52-årig mand fra Texas i USA er smittet med højpatogen fugleinfluenza, H5N1, via kontakt med malkekvæg, der er testet positiv for den famøse virus. Det oplyste amerikanske Centers for Disease Control and Prevention mandag i denne uge. Mandens eneste symptom på smitte er en infektion i øjet. Han er nu i behandling med influenzamidlet Tamiflu.
Det er første gang, et menneske beviseligt smittes med H5N1 via et pattedyr.
Den amerikanske mand er smittet med varianten 2.3.4.4b, der opstod i 2020 og siden har trukket store overskrifter. Spredningen af den stærkt smitsomme variant blandt alverdens fugle – tamme som vilde – har for længst nået pandemiske højder.
Ifølge World Organization for Animal Health tog 2.3.4.4b-varianten livet af mindst 131 millioner tamfugle alene i 2022. Fuglene døde enten direkte af virussygdommen, eller fordi de blev slået ned.
Den hidsige variant holder sig dog ikke kun til fugle. På det seneste har virussen også fundet vej til en række pattedyr – fra hunde og katte til tigere og delfiner. Samlet set er den fundet hos mindst 25 pattedyr verden rundt.
Pattedyr er dog som udgangspunkt et dårligt reservoir for fugleinfluenza, og indtil for nylig lød den udbredte formodning, at pattedyr kun smittes med 2.3.4.4b via direkte kontakt med fugle. Et massivt udbrud af virusvarianten hos flere end 17.000 søelefanter i oktober sidste år tyder imidlertid på smitte dyrene imellem.
Når virus spredes til og mellem pattedyr, vokser risikoen for, at den muterer og ultimativt får lettere ved at inficere mennesker. 2.3.4.4b-varianten er i mindst 11 tilfælde konstateret hos mennesker, men hidtil har smittekilden udelukkende været fugle.
Tidligere varianter af H5N1 er siden 1997 »kun« konstateret hos mindst 887 mennesker på tværs af 23 lande. Dødeligheden er til gengæld voldsomt høj; hele 462 af de smittede har mistet livet.
Ifølge det amerikanske landbrugsministerium (USDA) ændrer det nye amerikanske smittetilfælde imidlertid ikke på, at risikoen for og ved smitte med H5N1 blandt mennesker er lav.
I en pressemeddelelse fra ministeriet lyder det, at der i foreløbige undersøgelser ikke er fundet tegn på forandringer i de virus, der er påvist hos køerne, der gør den mere smitsom for mennesker end tidligere.
Risikoen for smitte via komælk betegnes desuden som »ikke bekymrende«, da virus dræbes effektivt ved pasteurisering.
Der er indført skærpet kontrol med de amerikanske kvægfarme i staterne Texas, Kansas, Michigan, New Mexico og Idaho, hvor der siden 25. marts er konstateret en række tilfælde af fugleinfluenza. Indtil videre er omkring ti procent af de berørte besætninger inficeret.
Der er i skrivende stund ikke officielle planer om at slå smittet malkekvæg ned.
CDC, 1. april
Science.org, 1. april
USDA, 2. april
