I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Har man haft musikundervisning i sin skoletid, kender man måske til skellet mellem konsonans og dissonans. De to begreber beskriver, hvordan toner lyder sammen: Konsonans er vellydende og klinger rent, dissonans er mislydende og klinger urent. Begge benyttes musikalsk og kan enten give et harmonisk eller spændingsfyldt udtryk.

Opdelingen mellem harmonier blev beskrevet matematisk af den græske filosof Pythagoras i omkring år 500 før vor tidsregning. Han mente, at konsonansharmonier kunne beskrives med et specifikt matematisk forhold, og at dette skulle følges, hvis musikere ville sammensætte tonekombinationer, som »lyder godt«.

Det, vi ved nu

Den idé mener et hold forskere nu at kunne modbevise. I et studie, som er udgivet i Nature Communications, er 4.000 mennesker fra USA og Sydkorea blevet udsat for en række akkorder, hvor forsøgspersonerne blandt andet skulle vurdere, hvordan forskellige akkorder lyder.

Den indonesiske bonang er et musikinstrument, som består af en række små gongonger. Foto: Saeed Khan, Scanpix
Den indonesiske bonang er et musikinstrument, som består af en række små gongonger. Foto: Saeed Khan, Scanpix Saeed Khan/AFP/Ritzau Scanpix

En del af studiet undersøger, hvorvidt forsøgspersonerne foretrækker, at akkorderne er harmonisk rene. En anden del fokuserer på opfattelsen af akkorder på vestlige og ikkevestlige instrumenter. I begge tilfælde er resultaterne overraskende.

Det viser sig nemlig, at mange af de adspurgte faktisk foretrækker, at akkorderne er lidt harmonisk urene. I studiet sammenligner forskerne en bonang – et indonesisk instrument, som er opbygget af en række små gongonger – og et klaver. For at opnå konsonans på bonangen, passer tonerne ind i de skalaer, man traditionelt benytter i Indonesien. Denne konsonans kunne ikke overføres til de skalaer, der traditionelt skaber konsonans på klaver.

Derfor mener forskerne at kunne aflive myten om, at harmonier er opbygget efter én specifik logik. Med andre ord holder Pythagoras’ matematiske beskrivelse af harmonier ikke vand. Studiet peger i stedet på, at der findes mange variationer af vellyd, og at vores opfattelse af harmonier er kulturelt betinget.

Men … 

Studiet sammenligner kun et begrænset antal instrumenter og forskellige kulturer. Forskerne vil i fremtiden gerne undersøge om musikere, som bruger ikkevestlige instrumenter, har en anden opfattelse af harmonier end studiets vestlige deltagere.

Nature Communications, 19. februar