Daoismen og konfucianismen har i over 2.000 år været de mest fundamentale verdenssyn – »religioner« er ikke det helt rigtige ord – i kinesisk kultur. De er også noget nær hinandens modsætninger. Groft forenklet kan man sige, at konfucianismen forsøger at skabe harmoni mellem mennesket og det samfund, vi lever i, mens daoismen forsøger at skabe harmoni mellem mennesket og naturen.

Den ideelle konfucianske vismand er en besindig embedsmand, der respekterer sin plads i samfundet og evigt stræber mod harmonisk hierarki. Den ideelle daoistiske vismand er derimod en eneboer og en særling, der har forladt samfundet for at søge oplysning i bjergskoven og i vinkarret.