Et historisk fund kaster nyt skarpt lys over Tyrannosauridae, en familie af glubske rovdinosaurer, der blandt andet tæller den navnkundige Tyrannosaurus rex.

I et nyt studie beskriver biologer og palæontologer de velbevarede fossile rester af en gorgosaurus, der i 2008 blev udgravet i det vestlige Canada i en klippeformation, der er godt 75 millioner år gammel. Gorgosaurus var en nær slægtning til T. rex og levede millioner af år tidligere end sin mere berømte fætter. Fuldt udvokset var den cirka ni meter lang og tre meter høj med en kampvægt på knap tre ton. 

Det nybeskrevne fund er historisk, fordi den afdøde dino er det første og eneste eksemplar af en dinosaur i Tyrannosauridae-familien, hvis sidste måltid er nærmest perfekt bevaret i mavehulen.

Her har forskerne fra canadiske Royal Tyrrell Museum of Palaeontology og University of Calgary fundet bagben og halestumper fra to eksemplarer af Citipes elegans, små næbbede, planteædende dinosaurer på størrelse med en kalkun, der gik omkring på to ben.

Gorgosaurus i gang med at fortære en Cipites elegans. Illustration: Julius Csotonyi, Scanpix
Gorgosaurus i gang med at fortære en Cipites elegans. Illustration: Julius Csotonyi, Scanpix

Begge byttedyr var under et år gamle, da de blev ofre for gorgosaurens appetit. Rester af de klejne planteædere er i sig selv så intakte, at de repræsenterer de mest velbevarede fossile fund af arten til dato.

Samlet set er det nye dinofund interessant af flere årsager. Dels kan forskerne se præcis, hvad en gorgosaurus satte tænderne i. Dels er der tale om en ung gorgosaurus, der vurderes at have været mellem fem og syv år, da den kom af dage. Gorgosaurus blev først voksen omkring 11-årsalderen.

Det er vigtigt, fordi det underbygger en udbredt teori om, at unge gorgosaurer – og andre medlemmer af Tyrannosauridae-familien – levede af andre byttedyr end deres voksne artsfæller.

Mens fuldt udvoksede tyrannosaurer var kendetegnet ved store, kraftige kranier og tænder, der gav dem et af naturens kraftigste bid overhovedet, var teenageudgaverne udstyret med en slank hovedskal, et smalt kæbeparti og relativt længere ben. Det får forskerne til at beskrive dem som hurtige og adrætte jægere af langt mindre byttedyr.

Tyrannosaurernes evne til at fungere som mellemstore og selvkørende rovdyr i ungdommen, inden de modnedes og blev til hårdtbidende toprovdyr, der nedlagde tidens største planteædere i voksenalderen, kan meget vel have givet familien en evolutionær fordel sammenlignet med tidens øvrige rovdyr. Andre kødædende dinosaurer formodes i højere grad at have jaget store planteædere i grupper, der talte flere generationer.

Ved at udfylde flere økologiske nicher gennem deres levetid har unge og ældre tyrannosaurer ikke i samme grad som andre rovdyrgrupper konkurreret om den samme føde, lyder det.

Science Advances, 8. december

The New York Times, 11. december