Elektrochok

Den elektriske ål er berømt og berygtet for sit slagkraftige stød, der kan ramme 860 volt i styrke, nok til at slå en voksen mand ihjel. Til sammenligning har en dansk stikkontakt en spænding på 230 volt.

Det er velkendt, at elektriske ål producerer strøm fra tre forskellige organer, og at de rappe impulser bruges til kommunikation og orientering og til at lamme og dræbe byttedyr og fjender.

Nu viser ny forskning, at de strømførende fisks elektriske udladninger tilsyneladende også kan bidrage til ændringer i generne hos nærlevende arter af fisk og andre smådyr.

I alverdens laboratorier benytter forskere elektricitet til at skabe midlertidige sprækker i cellemembraner – en metode, der kendes som elektroporation. Når membranerne er åbne, kan genetiske materialer føres ind i cellerne og påvirke dem på forskellig vis.

I et nyt videnskabeligt studie har biologer og genetikere fra japanske Nagoya University og Kyoto University testet, om strøm fra elektriske ål skaber de samme muligheder i naturen.

I kontrollerede forsøg blev en elektrisk ål placeret i en vandtank sammen med en større gruppe zebrafiskelarver. Vandtanken blev også tilsat en dna-opløsning med gener, der ville få fiskelarverne til at lyse grønt, hvis de fandt vej til deres celler.

Siden introducerede forskerne en bedøvet guldfisk, som den elektriske ål straks angreb med et strømstød på omkring 185 volt.

Dagen efter begyndte flere af fiskelarverne at lyse grønt. Ved nærmere undersøgelser kunne det konstateres, at de lysinducerende gener havde fundet vej til fem procent af larvernes celler.

Resultaterne indikerer, at elektriske ål kan stimulere en form for genetisk modifikation i naturen og ultimativt medvirke til skabelsen af nye egenskaber hos arter, der lever i deres nærhed.

Forskerne ønsker nu at teste fænomenet i det fri, ligesom de også vil undersøge, hvorvidt stød fra elektriske ål kan få mindre organismer som bakterier og plankton til at optage fremmed dna fra nærmiljøet.

I fiskelarvernes tilfælde er det også uklart, om modifikationerne vil gå videre til næste generation.

PeerJ – Life and Environment, 4. december

New Scientist, 8. december