Regeringens plan om at forkorte kandidatuddannelserne kan meget vel skade velfærdssamfundets forsyningslinjer. Skarpt vinklet er historien, at reformen risikerer at ramme børnene i daginstitutionerne, eleverne i folkeskolen og patienterne på sygehusene. Det skyldes, at nye fireårige uddannelser på universiteterne sandsynligvis trækker unge væk fra velfærdsfagene på professionshøjskolerne og derfor kommer til at forværre manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker.
Vurderingen kommer fra rektorerne på professionshøjskolerne. De forudser, at velfærdsuddannelserne vil miste studerende til universiteterne, hvis regeringen gør alvor af ideen om at omlægge op mod halvdelen af kandidatuddannelserne til kun at vare et år.
Dermed kommer de nye tre plus en-uddannelser på universiteterne pludselig til at ligne professionshøjskolernes undervisningstilbud, og så vil en del unge formodentlig fravælge velfærdsfagene på de mellemlange videregående uddannelser, lyder det advarede fra professionshøjskolernes ledere.
For hvad er der i vente? De unge vil kunne tage en uddannelse på universitetet med omtrent samme længde som professionsuddannelserne og med et vist praksisindhold. Som færdiguddannede vil kandidaterne have en bredere vifte af karrieremuligheder end professionsbachelorerne, hvis uddannelser i højere grad sigter mod ét bestemt job. Efter studierne på universitetet får kandidaterne også en garanti for at kunne vende tilbage og videreuddanne sig, når de har arbejdet i et par år. Dertil kommer, at kandidaterne fra de nye fireårige uddannelser formentlig kan tjene flere penge end professionsbachelorerne, eftersom akademikerlønningerne generelt er højere. Endelig skal man ikke ignorere, at der bare er mere prestige i at tage en uddannelse på universitetet frem for på en af professionshøjskolerne.
Der er med andre ord mange grunde til, at velfærdsuddannelserne ifølge professionshøjskolernes chefer tegner til at tabe i konkurrencen med de kommende forkortede studier på de højere læreanstalter.
Som Camilla Wang, forkvinde for rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen Absalon, siger om de nye universitetsuddannelser, der kommer til at minde om professionsuddannelserne:
»Der er risiko for, at de unge vil tænke: ‘Hvorfor skal jeg vælge en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse på en professionshøjskole, når jeg kan tage en uddannelse på universitetet på samme tid og med nogenlunde samme profil, hvor der er et arbejdsmarkedssigte, hvor jeg kan få bedre løn og bedre muligheder for efteruddannelse?’ Det vil klart udfordre den i forvejen manglende søgning hos os.«
Opskriften på en ond spiral
Går det sådan, vil regeringen unægtelig lave et spektakulært selvmål. Ud over at SVM ønsker flere ind på erhvervsuddannelserne, vil den nemlig også have øget søgningen til velfærdsuddannelserne. Akademikere som sådan vil man til gengæld ikke have flere af.
At de nye kandidatuddannelser kan komme til at modarbejde regeringens egen intention, betegner Camilla Wang som »meget paradoksalt«:
»Der er ikke noget i den uddannelsesreform, de står over for at gennemføre, som på nogen måde peger i retning af, at det hjælper på manglen på sygeplejersker, lærere og pædagoger i det offentlige. Tværtimod kan man kun frygte, at det bliver værre.«
Rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole skønner, at søgningen til velfærdsuddannelserne vil falde med ti procent som følge af planen, og at især læreruddannelsen vil blive ramt. Ifølge Stefan Hermann mangler regeringen at tænke nærmere over konsekvenserne af den bebudede reform.
»Hvis jeg skal sige det meget venligt, tyder noget på, at regeringen ikke er færdig med at lave analysen og få blik for helheden. For det hænger ikke sammen. Regeringen ved jo godt, at mange medarbejdere forlader velfærdsfagene, at man mangler arbejdskraft, og at der er vigende søgning til professionsuddannelserne. Det er opskriften på en ond spiral. Og samtidig med, at man erkender, at søgningen skal op, lægger man sig hårdt fast på en tre plus en-model. Det vil få mange flere unge til at vælge universitetet. Jeg tror, man går galt i byen her,« siger han.
Rektor Alexander von Oettingen fra UC SYD har den samme vurdering.
»I dag er situationen allerede den, at vi ikke leverer nok lærere, pædagoger og sygeplejersker til hele vores område i Syd- og Sønderjylland. Regeringens plan vil svække os yderligere. Vi kommer til at mangle dem big time,« siger han.
I forvejen har universiteterne større appel til de unge end professionshøjskolerne. Sidste år var optaget til velfærdsuddannelserne graverende lavt med tanke på, at de skal udklække tilstrækkeligt med kernemedarbejdere til daginstitutionerne, skolerne og sundhedssektoren. I forhold til 2019, det seneste normale år inden covid-19, faldt optaget med 11 procent på læreruddannelsen, med 15 procent på pædagoguddannelsen og med hele 18 procent på uddannelsen til sygeplejerske. »Det er dybt bekymrende,« lød det fra daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, der betegnede fagene som »rygraden i vores velfærdssamfund«.
Bliver det pauvre optag på velfærdsuddannelserne i 2022 en permanent tilstand, ser det skralt ud.
Flere kunder i butikken
Allerede nu er der kvaler med at skaffe frontpersonale til de ledige stillinger. Ifølge den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er 13 procent af jobopslagene til folkeskolelærer forgæves. For sygeplejerskerne er det 27 procent. Og for pædagogstillingernes vedkommende er den forgæves rekrutteringsrate 32 procent.
De kommende år byder på markant flere ældre og flere småbørn. Den demografiske udvikling vil ifølge en analyse, som DAMVAD Analytics har foretaget for professionshøjskolerne, kun øge vanskelighederne med at rekruttere: I 2030 forventes der at mangle cirka 8.200 sygeplejersker, 13.100 uddannede lærere og 13.700 pædagoger.
Det er selvsagt ikke ligegyldigt, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningerne. Det er årsagen til, at KLs prognose ser anderledes ud. Ifølge de seneste fremskrivninger fra kommunernes interesseorganisation vil der således mangle cirka 6.000 pædagoger i 2030. Lærermangel vil der først blive i årene derefter.
KL har ikke vurderet, hvad de kortere kandidatuddannelser kan få af konsekvenser for søgningen til velfærdsfagene. »Men vi er enige med professionshøjskolerne i, at der er udfordringer, og vi deler bekymringen. Det er meget vigtigt, at denne her manøvre ikke fører til, at endnu flere fravælger en professionsbachelor for at vælge en universitetsuddannelse. For samfundet har brug for det modsatte,« siger direktør Kristian Heunicke.
Ifølge direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA er det uforståeligt, hvis man politisk begiver sig ud i en isoleret universitetsreform uden at se de videregående uddannelser som ét sammenhængende system af forbundne kar. Hun mener, at velfærdsfagene vil miste på den konto, hvad der vil være samfundsmæssigt helt skævt.
»Jeg kan ikke se, at der er noget som helst i den reform, der er i støbeskeen, som hjælper med til at få flere unge til at læse til lærer, pædagog eller sygeplejerske. Der er langt større risiko for, at det modsatte sker,« tilføjer Stina Vrang Elias.
Man skulle måske tro, at universiteterne ville være fornøjede ved udsigten til at kapre yderligere markedsandele fra professionshøjskolerne og få flere kunder i butikken. Men spørger man rektor Hanne Leth Andersen fra Roskilde Universitet, er det problematisk, at de fireårige universitetsuddannelser bliver sværere at skelne fra professionsuddannelserne:
»Jeg kan med sikkerhed konstatere, at vi får nogle uddannelsesprodukter, som vil ligne hinanden rigtigt meget. Men det er bedre, at vi bevarer et landskab med forskellige uddannelser og forskellige profiler. For det øger chancen for, at de unge kommer ind det rigtige sted, det giver bedre studiemiljøer og mindre frafald. Derfor kan jeg godt forstå, at professionshøjskolerne er bekymrede for, at de vil blive klemt, og at de vurderer, at reformen vil reducere optaget på deres velfærdsuddannelser. Det er en plausibel hypotese.«
