I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste:

Man siger, at vi spiser med øjnene, og i 2005 kunne den amerikanske ernæringsforsker Brian Wansink levere et farverigt videnskabeligt belæg for det gamle mundheld. Her konkluderede han, at deltagerne i hans forsøg indtog mere tomatsuppe, hvis de spiste af en »bundløs« suppetallerken, der hele tiden blev fyldt op, uden at de opdagede det.

I 2018 gik forsøget imidlertid fra berømt til berygtet. Andre forskere begyndte at så tvivl om suppeeksperimentet og mange andre af Wansinks kulørte forsøg. 18 af hans studier blev trukket tilbage, og Cornell University fandt ham skyldig i videnskabelig uredelighed.

Så længe der er suppe i skålen, bliver vi ved med at spise, viste et berømt forsøg.  Foto: Jo Iwasa, Scanpix
Så længe der er suppe i skålen, bliver vi ved med at spise, viste et berømt forsøg. Foto: Jo Iwasa, Scanpix

Selve suppestudiet er dog aldrig blevet trukket tilbage, men står alligevel som selve billedet på socialpsykologiens store troværdighedskrise, hvor mange af fortidens kreative eksperimenter har vist sig svære at genskabe.

Det, vi ved nu:

Trods den udbredte skepsis, der omgærder forsøget, havde ingen imidlertid testet, om resultaterne kunne replikeres, men nu er der et studie på vej i det videnskabelige tidsskrift Journal of Experimental Psychology: General, hvor forskere efter alle kunstens regler har gentaget forsøget med langt flere deltagere.

Konklusionen er overraskende: Resultaterne ser i store træk ud til at bekræfte Wansinks miskrediterede forsøg, selvom forskerne ikke finder samme imponerende effekt. De bundløse skåle ser faktisk ud til at få folk til at spise mere.

Men …

Sagaen om det bundløse suppestudie illustrerer, at man aldrig kan vide sig sikker på baggrund af et enkelt studie.