Stanford University i Californien er en af verdens mest prestigefyldte forskningsinstitutioner. Indtil for nylig hed universitets rektor Marc Tessier-Lavigne, men i slutningen af august måtte den prominente alzheimerforsker opsige sin stilling. Samme dag meddelte tidsskriftet Science, at to af hans mest citerede artikler var trukket tilbage, da det stod klart, at der var fusket med det datamateriale, artiklerne byggede på.
Sagen tog sin begyndelse i november sidste år, hvor den lokale studenteravis The Stanford Daily fik nys om, at der var problemer med Tessier-Lavignes forskning. Allerede i 2015 havde frivillige datadetektiver fundet tegn på fusk i billedmaterialet i to artikler, han var hovedforfatter på, én fra Science og en anden fra tidsskriftet Cell. Tessier-Lavigne sendte rettelser til begge tidsskrifter, men Cell mente ikke, der var grund til at reagere, og Science glemte at trykke rettelsen. Derefter skete der ikke det store i sagen, før The Stanford Daily støvede den af sidste efterår.
Tessier-Lavigne mente ikke, at der var problemer med artiklerne, men universitetet nedsatte en uafhængig komité, der kastede et kritisk blik på fem af Tessier-Lavignes artikler. De fandt ikke tegn på, at Tessier-Lavigne selv havde fusket, men konkluderede, at en række af de forskere, han havde haft ansat i sine projekter, havde manipuleret med billedmaterialet. Med andre ord havde forskerne photoshoppet sig frem til resultater, og foreløbig er tre af artiklerne trukket tilbage mens de to sidste (begge publiceret i Nature) er blevet udstyret med advarsler.
DE TRE TILBAGETRUKNE artikler har tilsammen mere end 1.100 citationer. Det betyder, at hundredvis af andre artikler potentielt bygger på et fejlagtigt grundlag. Ingen ved, præcis hvilke konsekvenser det har for alzheimerforskningen, men det er alvorligt, når centrale publikationer i et felt er forkerte, og man diskuterer derfor, hvad der gik galt, og specielt hvilket ansvar Tessier-Lavigne har.
I en kommentar i Times Higher Education ser de to mikrobiologer Ferric Fang og Arturo Casadevall den tidligere Stanford-rektor som et offer for den bølge af billedmanipulation, der har ramt forskningen (omtalt her i avisen i februar i år). De anslår, at omkring fire procent af billederne i visse grene af forskningen er manipulerede. Problemet skyldes, mener de, den giftige hyperkonkurrence, der plager forskningsverdenen, og fordi fusk og sjusk er så udbredt, kan man som forskningsleder nærmest ikke undgå at sætte sit navn på artikler med manipulerede resultater.
Den uafhængige kommission er ikke helt så tilgivende. De påpeger, at Tessier-Lavigne selv bidrog til at skabe usund konkurrence i sit laboratorium ved at belønne »vindere«, det vil sige forskere, der kunne fremvise positive resultater, mens »tabere«, der ikke fik resultater, blev straffet. Kommissionen påpeger desuden, at Tessier-Lavigne burde have været mere opmærksom, da der i 2015 blev sået tvivl om artiklerne. Hvorfor skulle der gå otte år, før de blev undersøgt og trukket tilbage?
DET MEST BEKYMRENDE ved sagen er dog nok, at den kun rullede, fordi den involverede en højt profileret forsker. Hvor mange lignende sager ligger der mon i bunken, som ingen tager ansvar for at få undersøgt til bunds?
Det er også værd at bemærke, at komiteen afviste at undersøge syv andre fuskmistænkte artikler, med den begrundelse at Tessier-Lavigne kun var med-, men ikke hovedforfatter. Komiteen sætter dermed nogle ret smalle grænser for, hvor langt medforfatteransvaret går.
Kommentatorer på det tidligere Twitter har desuden bemærket, at Tessier-Lavigne har fået lov til at beholde sin stilling som professor på Stanford, hvor han nu leder et hjerneforskningslaboratorium. Det er derfor nærliggende at slutte, at sagen ikke ville have haft nogen konsekvens for ham, hvis han i udgangspunktet havde været forsker og ikke rektor. Spørgsmålet er, om det er et ansvarligt signal at sende fra en af verdens mest prestigefyldte forskningsinstitutioner i en tid, hvor forskningens integritet lader til at være truet.
