Min mand, aktiehandleren

»Hvad er det vanskeligste i rollen som statsministerens ægtefælle?« blev Erna Solbergs mand, Sindre Finnes, spurgt om på det norske folkemøde sidste år. Og Finnes svarede: »Der er mange ting, men blandt andet, at man ikke må eje aktier. Jeg kan godt lide at eje lidt aktier …«

Sindre Finnes og de 3.640 gange, han alligevel handlede aktier i Erna Solbergs tid som statsminister, vender vi tilbage til.

For egentlig handlede norsk politik om noget helt andet i sidste uge. For første gang i 99 år er Arbeiderpartiet nemlig ikke længere landets største parti. Det er resultatet af det norske kommunalvalg, der blev afholdt mandag i sidste uge, hvor partiet blandt andet ser ud til at miste borgmesterposten i store byer som Oslo og Trondheim.

Jonas Gahr Støres regeringskoalition med Senterpartiet er historisk upopulær, ligesom hans eget Arbeiderparti er det. Ved valget i 2021 fik de 26,2 procent af stemmerne, i nogle af årets målinger har de været helt nede at snuse til 16 procent. Først kom problemerne udefra. Norge plages stadig af høj inflation, rentestigninger og en svag valuta, der gør det dyrt for nordmændene at rejse til udlandet og dyrt for norske virksomheder at importere varer. Men hvis Jonas Gahr Støre hen over sommeren troede, han kunne holde ferie fra deprimerende meningsmålinger og anklager om manglende krisehåndtering, kunne han hurtigt pakke turtasken ud igen. Og hvis statsministeren havde svært ved at formulere regeringens økonomiske politik, er det ingenting mod den semantiske linedans, han har gået, for at håndtere den lange række af habilitetssager, der er dukket op i norsk politik hen over sommeren.

Sidst i juni måtte kulturminister Anette Trettebergstuen træde tilbage, efter at hun havde tildelt udvalgsposter til to gode venner, heriblandt en fadder til sin søn. Uddannelsesminister Tonje Brenna havde tildelt en bestyrelsespost til en gammel ven. Hun fik dog lov til at blive siddende, fordi der kun var tale om en enkelt sag, og fordi hun i modsætning til Anette Trettebergstuen ikke var blevet advaret af sit embedsapparat på forhånd.

Juni blev til juli, og så kom det frem, at forskningsminister og næstformand i Senterpartiet Ola Borten Moe i januar havde købt 1.000 aktier i Kongsberg Gruppen, en uge før han sammen med resten af regeringen var med til at godkende et større indkøb fra ammunitionsproducenten Nammo, der delvis ejes af Kongsberg Gruppen. Den 11. juli købte han yderligere 1.000 aktier i Kongsberg Gruppen, og dagen efter blev det på NATO-topmødet i Vilnius annonceret, at Norge donerer flere NASAMS-luftværnssystemer til Ukraine. De produceres af Kongsberg Gruppen. Ola Borten Moe fortalte, at han ikke kendte til donationen, og at timingen af aktieopkøbet var en tilfældighed. Sidst i juli valgte han dog at trække sig fra sine poster og meddelte samtidig, at han ikke stiller op igen ved valget i 2025. Sagen efterforskes nu af politiet.

Sommeren har været regnfuld i Norge, men da solen endelig kiggede frem igen sidst i august, var det udenrigsminister Anniken Huitfeldt, der kom i problemer. Hendes mand, Ola Flem, har i de to år, hun har været udenrigsminister, købt aktier i blandt andet Kongsberg Gruppen og Norwegian. Ola Flem havde ifølge ægteparret undladt at fortælle sin kone om det, så hun ikke kom i habilitetsproblemer. Det var et misforstået hensyn, og Anniken Huitfeldt måtte selv gå til pressen og indrømme, at hun med al sandsynlighed har været inhabil i en række sager som følge af mandens investeringer.

Daytraderen i statsministerboligen

Jonas Gahr Støre valgte at frede Huitfeldt ud fra det princip, at hun var »uvidende inhabil.« Den skelnen kan muligvis vise sig at give bagslag. Fredag eftermiddag var det nemlig tidligere statsminister Erna Solbergs tur til at holde pressekonference. Her måtte hun fortælle, at Sindre Finnes havde løjet for hende og handlet aktier intet mindre end 3.640 gange, i den tid Erna Solberg var statsminister fra 2013 til 2021. Indtil da havde Solberg og Høyre fastholdt en forklaring om, at Finnes havde ejet en mindre aktieportefølje, der gjorde det muligt for Solberg og statsministerens kontor løbende at vurdere hendes habilitet.

Men hvor mange aktier er mange aktier, og er 3.640 handler hen over en periode på ni år meget? Til Dagens Næringsliv siger investeringsdirektør Robert Næss i Nordea: »Selv jeg, der har mange porteføljer at passe, er ikke i nærheden af den volumen. Jeg kender ikke mange, der er det i Norge.«

Sindre Finnes købte blandt andet 4.500 aktier i Norsk Hydro, ugen før det blev offentliggjort, at Norsk Hydro skulle indgå et større samarbejde med det offentligt ejede Lyse AS. I perioden 3. til 9. september 2020 købte han 110.000 såkaldte derivater, der ville stige i værdi, hvis markedet faldt. Den 10. september 2020 varslede den norske regering endnu strengere coronatiltag landet over. I 2013 købte han 70.000 aktier i Nordic Mining, inden regeringen offentliggjorde, at selskabet fik tilladelse til at slippe mineaffald ud i den smukke Førdefjorden. Kursen steg betragteligt efter offentliggørelsen.

Grove fejl

Professor i jura ved Universitetet i Bergen Karl Harald Søvig oplyser til Weekendavisen, at der kan være tale om insiderhandel, hvis en person handler aktier på baggrund af information, der ikke er offentligt kendt. Men hvis for eksempel en minister deler information med sin ægtefælle, vel vidende at denne køber aktier, kan der være tale om medskyldighed. Norsk politi har valgt at indlede efterforskning i sagen om Ola Borten Moes aktiekøb, men ikke i sagen om udenrigsminister Anniken Huitfeldt og hendes mand. Politiet har endnu ikke meldt ud, om man indleder efterforskning i Sindre Finnes-sagen.

Foruden lovgivningen er det »Håndbog for politisk ledelse«, der skal vejlede norske politikere i, hvordan de optræder, når de kommer i regering.

I den nævnes »egne eller nærtstående økonomiske interesser i udfaldet af en sag, for eksempel som følge af ejerskab af aktier« som grund til at overveje, om man kan være inhabil. Derefter er det op til enten det enkelte departement og justitsministeriet at afgøre spørgsmålet om habilitet. Håndbogen bliver nu på regeringens eget initiativ opdateret med skærpede retningslinjer for køb og salg af aktier for politikere i regering og dem, der er tæt på dem.

Karl Harald Søvig tror dog ikke, at de norske politikere kommer uden om at lave lovgivning, der enten forbyder ægtefæller at eje aktier eller indfører en form for tilsyn med dem.

Det er mange sager. Er der et strukturelt problem med habilitet i norsk politik?

»Det er individuelle sager, som man skal passe på med at generalisere på baggrund af. Vi har et velkendt regelværk omkring habilitet, som er nemt at sætte sig ind i. Det kan i nogle af sagerne være svært at forstå, at politikere med så meget erfaring kan lave så grove fejl.«

Kulturforskelle mellem Danmark og Norge

Ifølge Jesper Olsen, formand for Transparency International, er der en grundlæggende kulturforskel mellem Danmark og Norge. »Nordmændene er bedre til at praktisere åbenhed og er ikke så bange for regler. Det er derfor, de rammes af denne type sager. Vi har ingen sager, fordi vores regler ikke er særlig restriktive.«

Som reglerne er nu, skal danske folketingspolitikere indberette aktieværdier, der overstiger 75.000 kroner, mens grænsen for ministre er 50.000 kroner. Det er imidlertid frivilligt for folketingsmedlemmer, om de vil indberette. Jesper Olsen vil ikke komme med konkrete bud på, hvilke regler politikere og deres aktieindkøb skal reguleres efter. I stedet mener han, at vi i første omgang skal erkende, at problematikken eksisterer, og dernæst tage en grundig diskussion om, hvilken grad af åbenhed vi vil have på området. »Der er mange måder at eje aktier på: Man kan eje aktier i form af sin pensionsopsparing, man kan have deponeret sine aktier i en fond eller handle dem direkte på børsen, og hvor stor skal en aktiepost være, for at det har reel betydning? Lige nu har vi nogle regler, som måske signalerer åbenhed, men i praksis ikke giver meget åbenhed.«

Politikerne kan dog med fordel læne sig op ad de regler, der allerede eksisterer for handlen med værdipapirer, mener Jesper Olsen. »Reglerne omkring handel med værdipapirer er strikse, fordi det er nødvendigt for at bevare tilliden til værdipapirsystemet. Der er for eksempel meget vidtgående offentlighedsregler for de ledende medarbejdere, hvis en virksomhed er tilmeldt en børs.«

Ingen vindere

Tilbage i Norge skal Jonas Gahr Støre og Arbeiderpartiet ikke forvente sig, at Solberg-sagen bliver ved med at overskygge regeringens egen krise: »De kan jo håbe på, at vælgerne bliver så skuffede over Erna Solberg, at de begynder at kunne lide Arbeiderpartiets politik, men det ser ud til, at de helt grundlæggende kæmper med at få udformet en politik, der har appel til så store vælgergrupper, som de traditionelt har kunnet tiltrække,« siger Frithjof Jacobsen, der er politisk redaktør ved Dagens Næringsliv.

Erna Solberg skal dog heller ikke gøre sig for store forhåbninger til det valg, der efter planen skal komme i 2025: »Jeg har svært ved at se Erna Solberg søge genvalg som statsminister, dertil er sagen for alvorlig og tillidsbruddet for stort. Men Erna Solberg har været leder af Høyre i 19 år, hun har været en stor succes, og jeg tror, at hun selv kan bestemme, om hun vil gå, eller om hun vil blive og kæmpe for det.« Jacobsen understreger, at meget stadig er uvist. »Der kan komme nye oplysninger frem om, hvilket kendskab hun har haft til aktiehandlerne, og hun må også gøre sig en vurdering af, hvad der er bedst for hendes ægteskab og for partiet. Men der er endnu ikke noget krav i partiet om, at hun skal trække sig.«

I interviewet fra det norske folkemøde, den såkaldte »Arendalsuka«, uddyber Sindre Finnes sin modstand mod, at statsministerens ægtefælle ikke må eje aktier:

»Vi er et folk med lave skuldre (et afslappet folk, red.), og vi har lov til at gøre mange ting, men at politikeres ægtefæller ikke må eje aktier, synes jeg er mærkeligt.«

Måske er de skuldre knap så lave i dag.