Forskel på magt og ret

Der gik kun få dage, fra politiet fældede Adam Dyrvig Tatt og sprøjtede peberspray i fjæset på ham, til Weekendavisens Søren Villemoes på weekendavisen.dk (19. september) bragte en borgerserviceartikel om, at politiets opførsel såmænd sagtens kunne være inden for loven. At politiets hårdhændede behandling slet ikke var så mystisk endda, og at der på grund af manglende kontrol over manden på jorden næppe ville være noget brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvis nogle alligevel mente, at det var for galt, mindede Villemoes om, at ja, så var det et anliggende for politikerne, ikke politiet.

Det er svært ikke at blive både fortørnet og indigneret over en så vansiret fornemmelse for moral og etik, som Villemoes lægger for dagen i sin kommentar. Ville det mon også alene have været et anliggende for politikerne og ikke for politiet, hvis sidstnævnte eksempelvis havde haft ret til at gennemtæve Tatt og havde gjort det?

Etisk og juridisk ret er ikke det samme. Hvad der er juridisk ret, er jævnligt også etisk ret, men ikke altid, og love opnår deres etiske kraft og magt over mennesket ved at være retfærdige. Ikke bare ved at være love. Der er næppe heller mange, der ville påstå, at samleje uden samtykke på magisk vis blev forkert med lovændringen i 2020 og tidligere havde været i helt i orden.

Der er altså ingen garantier for, at en gerning er god, blot fordi den er lovlig. Enhver gerning må vurderes ud fra dens etiske karakter.

Det er en udmærket egenskab ved en gerning, at den respekterer landets love, fordi der i almindelighed findes en positiv værdi i at have respekt for lovene i et land. Men legalitet har ikke altid overhånd, hvad angår etiske vurderinger. Dette forstår de fleste mennesker intuitivt, men åbenbart ikke Søren Villemoes.

Når de sociale medier koger over af vrede og forargelse over politiets behandling af Adam Dyrvig Tatt, er det selvfølgelig ikke, fordi folket har slået op i Karnovs Lovsamling og argumenteret sig frem til, at politiet har handlet ud over deres beføjelser. Det er, fordi de fleste mennesker vurderer andres gerninger på gerningernes selvstændige kvaliteter. Og her er der rigelig grund til at mene, at politiets opførsel var utilbørlig.

Uanset hvad politiet måtte have haft ret til ifølge loven, synes den foreliggende udlægning af episoden at vise, at politiet har handlet både hårdhændet, ubarmhjertigt, utålmodigt, hensynsløst og uretfærdigt. De involverede betjente har brugt unødig magt over for Tatt og bidraget til at vanære politistanden og bringe mistillid mellem politiet og borgerne. Den slags er ikke blot et anliggende for politikerne og/eller politiet, men for de konkrete betjente, der agerede.

Deres forkastelige opførsel kan ikke undskyldes af deres roller som betjente. Det er altid mennesker, der handler, og det dadelværdige i betjentenes gerninger påfører dem en skyld, der vil hænge ved dem som mosedynd, når de tager deres uniformer af og går hjem til deres familier.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning.Fko De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk