Forskerklumme. Når kvinder fra Mellemøsten flygter til Danmark, får de mulighed for at forlade dårlige ægteskaber. Men det kan koste dem dyrt, hvis de på et tidspunkt bliver sendt tilbage til deres hjemland.
Frihed på lånt tid
I Danmark har vi en høj grad af ligestilling mellem kønnene. Kvinder forsørger sig selv, og skilsmisse er et accepteret og tilgængeligt valg, hvis man lever i et dårligt ægteskab. I Mellemøsten er situationen noget anderledes. Kvinders beskæftigelsesgrad er lav, så de er ofte afhængige af, at deres ægtemænd forsørger dem. Ved skilsmisse er der ikke en velfærdsstat, som hjælper enlige mødre igennem hårde tider. Adgangen til skilsmisse kan også juridisk være sværere for kvinder end for mænd. Og endelig kan familie og nærmiljø se skilsmissen som et alvorligt brud på gældende normer, hvilket kan føre til udstødelse eller det, som er værre. Bundlinjen er, at mange kvinder i disse lande bliver i deres ægteskaber, uanset forholdene.
Når familier flygter fra et mellemøstligt land som eksempelvis Syrien og får asyl i Danmark, flytter de dermed også til et samfund, hvor kvinder har bedre adgang til at forlade deres mænd. Det vælger nogle at gøre brug af. Det resulterer i, at dele af flygtningemiljøerne klandrer den stat, de er flygtet til, for at undergrave familiens enhed. De finder det destabiliserende og forkasteligt, når nogle kvinder så åbenlyst bryder med etablerede normer og praksisser fra deres hjemlande.
Del:
