I over to år, siden coronaen lukkede alle fodboldstadioner, havde de ventet på dette øjeblik, og så gik det så galt, som det kunne. Ydmygende 0-4 til Tyskland i den første kamp ved EM i 2022. I omklædningsrummet sad spillerne mutte på bænkene. Det 19-årige talent Kathrine Kühl kæmpede forgæves med tårerne. I overtiden fik hun et rødt kort og blev forvist fra banen, men det var ikke derfor, hun græd.

»Det var bare så rart at mærke, at de havde min ryg,« siger Kühl, der fik et knus fra hver og en af kammeraterne på vej ind.