100 milliarder kroner til nyinvesteringer i Forsvaret over de næste ti år. Det er det længe ventede tal, som fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen i næste uge præsenterer som regeringens udspil til kommende forsvarsforlig.

Forslaget blev ifølge Weekendavisens oplysninger godkendt af regeringens koordinationsudvalg tirsdag i sidste uge, og det vil betyde, at Danmark 2030 lever op til NATOs mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret. Når forliget er fuldt indfaset, vil det nuværende forsvarsbudget på godt 27 milliarder kroner årligt være steget med lidt over 16 milliarder kroner. Dertil kommer en række regnskabstekniske opskrivninger, der trækker stigningen over 20 milliarder kroner årligt.