Afklaring [ˈɑwˌklɑˀeŋ] kan være at få vished om en given situation, men det kan også betyde en roligsindet accept af en uheldig hændelse, man er blevet udsat for: for eksempel en fyring, en ulykke, et tab. Hvis jeg siger, at jeg har fået afklaring med et brud, er det ikke, fordi jeg har indset noget nyt om, hvad der skete: Jeg har blot opnået en accept af den smertefulde begivenhed.

Afklaring kan også været vendt mod fremtiden, i hvilket tilfælde det betegner det modsatte af angst: Man kan være afklaret med muligheden for en fyring, en ulykke, et tab, et brud. Afklaring er altså et mentalt møde med en enten virkelig eller potentiel smerte, der genopretter vores indre ro i en usikker verden.