Det skyldes muligvis min alder, muligvis coronapandemien, men de seneste år har jeg fundet få ting mere akut hjertegribende end berøring mellem fremmede. Fingre, der rører fingre, når varer skifter hænder hos grønthandleren. Knæ, der læner sig mod knæ på S-toget. Hænder, der beroliger skuldre i overfyldte lokaler.

Jeg nævner denne forkærlighed her, fordi jeg mistænker, at hvis man ikke deler den, så er der noget charme, der går tabt på en i kunstnerkollektivet The Other Eye of The Tigers fortolkning af Peer Gynt, der for tiden kan opleves på Husets Teater. Uomgængeligt er det i hvert fald, at det ramte mig, øjeblikkeligt og uproportionelt, da skuespiller Morten Burian førte sin første publikummer op til scenen ved forsigtigt, venligt og uforfærdet at holde om hendes underarm.