Sabotage. Steffen Jacobsen har skrevet 765 siders frihedskæmper-tjubang, der blander fakta og fiktion og veksler mellem det effektivt spændende og det klodset kulørte.
Fjendtlige alliancer
Hvad er opskriften på en murstensknaldroman, som »bygger på virkelige hændelser«, som det så smukt hedder i varedeklarationen på Karthago? Tidligere kirurg og nu succesfuld spændingsforfatter Steffen Jacobsen gør som følger:
Han læser om bombningen af Shellhuset, om torturbødlen Birkedal, om fysikeren Werner Heisenbergs møde med Niels Bohr i 1941, om amerikanernes indfangning af tyske videnskabsmænd i slutningen af Anden Verdenskrig og endelig om tilblivelsen af atombomben og dens efterfølgende spredning til først russerne og siden Israel med flere. Jacobsen har allerede skrevet om atombomben og Niels Bohr i Da blev jeg døden, så meget af stoffet ligger klart.
Del: