Hvis jeg skulle springe ud, ville det lyde omtrent sådan her: Der er noget, jeg bliver nødt til at indrømme, selvom det føles tabubelagt og angstprovokerende. Jeg håber virkelig ikke, at det skader min troværdighed – men at tiden efterhånden er seksuelt frigjort og tolerant nok til at håndtere begær, som kan virke anstødeligt.

Er I klar?