Da jeg var dreng, havde min ven og jeg en leg, der gik ud på at smøre de klammest mulige rugbrødsmadder. Vi skiftedes, så den ene lavede madden, og den anden skulle spise den: leverpostej med pålægschokolade og mayonnaise, værsgo! Meldte man pas, havde man tabt.

Den leg har jeg ikke tænkt på i årevis. Men nu gør jeg, fordi jeg har læst Sikke en ballade.