Opstandelse. Det er ikke nyt, at instruktør Anne Wivel beskæftiger sig med livets store spørgsmål, men hendes seneste film, Lige før døden, er præcis så radikal som sin titel og lidt til.
Vi skal miste det hele
»Kristendommens egentlige budskab er, at man aldrig skal affinde sig med døden. Det er fantastisk rigtigt, men hold kæft hvor er det svært.« Replikken er Svend Aukens i Anne Wivels portrætfilm Svend fra 2011. En højst personlig, men egentlig aldrig privat film om den mand, Anne Wivel var gift med, men som hele Danmark havde et forhold til, for og imod, men aldrig ligegyldigt. Svend Auken har fået konstateret kræft, og Anne Wivel griber sit kamera og følger ham på rejse i ind- og udland, i Folketinget, i sommerhuset og i hjemmet i Kartoffelrækkerne i København i evig, rastløs aktivitet. Filmen er ikke sørgelig, den formidler fornemt fornemmelsen af kapløbet med tiden og samtidig det limbo, Auken selv siger, han befinder sig i: hverken helt levende eller helt død. Alligevel er det selvfølgelig sørgeligt, for han er vital til det sidste, og hvordan kan så meget liv bare forsvinde, tænker man.
»Døden er ubønhørlig, vi skal miste det hele,« siger Anne Wivel.
Del:
