Kommentar. Er der virkelig mere at føje til debatten om klasse? Ja, et nyt studie fra Norge hiver genetik ind i diskussionen.

Gode gener

Når man i den aktuelle klassedebat har talt om medfødte fordele, har det typisk handlet om gode forbindelser og trygge materielle vilkår. At hvis datteren vil være forfatter, kender hendes forældre en forlagsredaktør, hun kan drikke kaffe med, og de har et sommerhus, hvor hun kan skrive uforstyrret. Men det er jo ikke de eneste goder, forældre kan give videre til deres børn – og måske er de ikke engang de mest afgørende.

I et nyt studie angriber tre sociologer fra University of Oslo klassespørgsmålet fra en anden vinkel. Der er tale om et preprint, der altså endnu ikke er fagfællebedømt, hvor forskerne bruger data fra 5.000 norske tvillingepar til at undersøge genernes betydning for den socialklasse, de er landet i. De anvender tre forskellige måder at definere klasse på samt en score for brancheprestige og når frem til, at gener kan forklare omkring 40 procent af klassetilhørsforholdet. Tvillingernes fælles opvækst står for ti procent, mens 50 procent skyldes en restgruppe af påvirkninger, der er unikke for det enkelte menneske.

lofo
(f. 1984) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand. public. med fagspecialisering i europæisk kultur og politik fra Syddansk Universitet og Université Paris Diderot.

Andre læser også