Vi lever i oplyste tider. Aldrig har mennesket forstået verden omkring sig så godt som nu. Langt størstedelen af vores nærmiljø er grundigt beskrevet og indekseret, og tidens store videnskabelige spørgsmål er så abstrakte, at de er svære for lægfolk at begribe. Med sociolog Max Webers ord: Vi lever i en affortryllet verden.

Det er godt for mange ting. Men det er skidt for fantasien.