Jeg kunne have svoret, at jeg ikke havde set anden sæson af Emily in Paris. Men allerede få minutter inde i den let fortærede og ellers ret uforløste nye tredje sæson kunne jeg med kroppen konstatere, at det havde jeg.
Måske var det sådan, den franske forfatter Marcel Proust havde det, da han satte tænderne i den tevædede madeleinekage, der fremkaldte barndommens minder: et øjeblik helt overvældet. Pludselig huskede jeg de glatte venskaber, sansebombardementet af stive semioutrerede outfits og kærlighedsdramaerne fra Emily in Paris.
Idérige, irriterende og altid eksalterede Emily er tilbage, og hun er stadig i Paris. Tredje sæson starter, hvor sæson to slap. I Mad Men-stil har de ansatte forladt det amerikanskejede marketingbureau Savoir og fulgt deres charmerende chef, Sylvie, over i sit nystartede firma. Emily er i eksistentiel krise: Skal hun forblive tro mod sin gamle mentor eller gribe chancen for et liv i Paris? Kan hun slippe det forelskede tag i kokken Gabriel, som hun siden første sæson har kredset om, og kaste sig helhjertet ind i forholdet til sin lækre britiske kæreste?
Hun er ikke ene om at træffe svære valg denne sæson. De er flere kvinder, der står med mere end én partner på hånden, og som med en nådesløs lethed slår op og indleder nye forhold. Paris er hjerternes by, ikke hjertesorgens.
Alt i mig skriger på at slukke, for den nye sæson bringer mig hverken tættere på karaktererne eller videre i plottet. Men mit glubske blik sluger de smukke billeder. Når Emily er på dybt vand, ligner hun en axolotl eller en søanemone fra koralrevet. Når hun igen redder dagen med en banal idé, er hun cyborgchik i en kjole, der får hende til at ligne maskinmennesket fra Metropolis. Modsat fabelagtige Carrie Bradshaw er vi med Emily aldrig i hjemmetøjet. Her findes ingen tømmermænd eller skyldfølelse, ingen ægte katastrofer i det glaserede univers.
Emily in Paris er eskapisme. Sådan en gigantisk flødeskumsfyldt fastelavnsbolle, de københavnske bloggere jagter hvert år. Som fremkaldervæske over vores tid viser serien en poseret verden, vi kender fra Instagrams influencermarked, hvor tøjet knapt har forladt det beskyttende silkepapir. Se bare Gabriel, der dårligt kan bevæge sig i sine stive overshirts.
Tredje sæson leverer alt, hvad algoritmen kunne bede om: søde fyre, et catchy soundtrack, åbne forhold mellem smukke mennesker, løsbare arbejdskriser og tåkrummende montager. Næste del af dramaet vil uden tvivl udfolde sig i den kommende sæson fire, men jeg har lavet et nytårsforsæt, og nu må vi se, om det holder: Au revoir, Emily!
Emily in Paris. Skabt af Darren Star. Kan ses på Netflix.
