Det er morgen på mit hotelværelse, men natten sidder i mig endnu. Jeg dukkede op fra betonskakterne under det gamle nationalstadion ved solopgang, og under strobelyset, der slog ned mellem sortklædte ravers på dansegulvet som hvide lyn, blev alt, jeg har oplevet den seneste uge, fortættet blandt 1.000 svedende kroppe i et vinduesløst mørke.

Den mytiske technoklub Bassiani har taget navn efter et slag i det 13. århundrede, der fastnaglede Georgien som Kaukasus’ sande hersker, men nu virker fremtiden atter uvis for det stædige lille lands fire millioner indbyggere. Selv festen er politisk, dansen en krigsdans, basgangen lyden af rumlende kampvogne.