GÖTEBORG – Der bor en kinesisk spion med frue og barn i en svensk forstad. Dorjee Gyantsan hedder han, en sagtmodig mand. Han er dømt for ulovlig efterretningsvirksomhed i Sverige og skulle egentlig have været udvist efter endt afsoning sidste år. Men Kina vil ikke have ham, så nu lever han som statsløs – og arbejdsløs, jobbet som plejer på et demenscenter har han også mistet.
I 15 år var han undercoveragent blandt tibetanerne i Skandinavien. Han afdækkede deres familiebånd til Kina; viden, kommunistpartiet bruger til at kyse regimets kritikere.
Ifølge en ny bog overvågede spionen også tibetanere i København. I Draken: När Kinas pengar och spioner kom till Sverige sætter den svenske journalist Tobias Andersson Åkerblom navn på den fordækte tibetaner og hans føringsofficerer i Sverige, Finland og Polen.
Han citerer fra deres opsnappede samtaler, så man får et fascinerende indblik i, hvem de er. To af førerne udgiver sig for at være journalister. Én af dem, Zhao Guangjun, præsenterer sig skiftevis som gamle Zhang, gamle Li og gamle Wang – Kinas tre almindeligste efternavne.
Det er den slags insiderdetaljer, som aviserne er fulde af om de russiske spioner, men som vi sjældent hører om kineserne. En russisk muldvarp er lige blevet afsløret helt inde i den svenske efterretningstjenestes afdeling for føring af agenter i udlandet – og én med et brasiliansk dæknavn anholdt i Nordnorge. Säpoagenter firede sig for to uger siden ned fra en Black Hawk-helikopter for at arrestere et celebert spionægtepar i en villa i Stockholm. Alene i april i år udviste Danmark 15 russiske diplomater beskyldt for spionage.
Dét har Danmark aldrig kunnet eller villet med kinesere, selvom de ifølge PET spionerer mod os. I hele Skandinavien er kun to kinesere dømt for spionage, begge i eksilmiljøer i Sverige. Politiken har dygtigt afdækket kinesisk industrispionage, men hvem spionerne er, fortaber sig.
Flygtningen
»Kinas mænd i Norden skal ikke forblive usynlige,« siger forfatter Åkerblom neden for en kinesisk bilproducents weekendlukkede kontorlokaler i Göteborg. Her langs Götaelven blev der i årtier bygget skibe og svenske Volvo, folkhemmets egen bil. Men i 2010 blev Volvo solgt til kinesiske Geely, som har nære bånd til kommunistpartiet. De nye ejere lagde ikke skjul på, at det også handlede om at skaffe Kina adgang til førende teknologi. Det gjorde de heller ikke, da de i 2018 ligeledes rekvirerede majoritetsandelen i danske Saxo Bank.
»Det er naivt, at vores lande har tilladt den slags opkøb,« siger Åkerblom: »Geely er et globalt konglomerat bygget i symbiose med den kinesiske stat. Kina vil have vores industrihemmeligheder. De skelner ikke mellem handel og spionage,« siger han og oplister firmaets forbindelser til landets militær- og overvågningsindustri.
Under en diskokugle på en førstesal synger nogle kinesere med på karaokeversionen af »I Did It My Way«. Et skilt på muren nedenfor adviserer om, at området er overvåget – af hensyn til den offentlige orden.
Vi står på en historisk adresse i Göteborg. »Men det føles kinesisk,« siger Åkerblom. Han kædesnuser. »Vi har fejret det, hver gang vi indgik handler med Kina. Det burde vi ikke.«
I sin optrevling af de kinesiske spionnetværk i Norden har han skiftevis grint og gruet. Dorjee Gyantsan opfører sig underligt uprofessionelt: »Han tager til tibetanske børnearrangementer uden sin kone – og uden sine børn,« står der i bogen. Han lader sig ofte traktere, men byder aldrig selv nogen noget – også det lyder som dårligt spionhåndværk.
De kejtede klicheer er som hentet ud af en dårlig spionfilm. I den telefon, som han taler med sin føringsofficer i Polen i, har han kun gemt to kontakter: »Wang« og »Wang (new)«. I en skuffe hjemme hos ham i Stockholm-forstaden Högdalen finder politiet under en ransagning tre kinesiske id-kort med tre forskellige navne, men alle er udstedt samme dag. Da Gyantsan kommer til den lille by Kumla som flygtning i 2002, er han ifølge myndighederne 159 centimeter høj. Da han senere fornyer et rejsedokument, er han pludselig 170 centimeter høj.
»Er han blevet byttet ud undervejs som i en James Bond-film? Er det i så fald galt eller genialt? Han er den kinesiske spion i Norden, vi ved mest om. Men ved vi overhovedet, hvem han er?« Åkerblom skutter sig i kulden.
Hans bogs pointe er, at Sverige har været naiv. Danmark udelukkede Huawei fra 5G-netværket i 2019. »Men I har også været meget naive,« siger han. Ikke bare rapporterede Gyantsan uhindret om Dalai Lamas besøg i København i 2009 til sin føringsofficer Lei Da, som ifølge bogens efterretningskilder opholdt sig i Sverige under dække af at være korrespondent for Folkets Dagblad, et kinesisk propagandaorgan. En dansk redaktør for en antologi udgivet af Nordisk Råd i København lod samme Da bidrage til den.
Anderledes snu og langsigtede har kineserne været, siger Åkerblom. Fra ngo'en Safeguard Defenders lød det for nylig, at Kina har ulovlige politistationer »mindst 54 steder i verden«, også i Europa. Herfra forfølger de eftersøgte kinesere. På under to år er 230.000 kinesere blevet kidnappet eller overtalt til at rejse hjem. Det sker også for berømte kinesere. Den daværende direktør for Interpol, Meng Hongwei, forsvandt i 2019, og tennisstjernen Peng Shuai i 2021; begge dukkede senere op på en anklagebænk i Kina. I 2015 blev den kinesiskfødte svenske statsborger Gui Minhai kidnappet under en ferie i Thailand.
Diplomaten
Utroligt nok regnes den kun 25-årige australske Alex Joske for den førende offentlige ekspert i kinesisk spionage. I sin nye bog, Spies and Lies: How China’s Greatest Covert Operations Fooled the World, gennemtrawler han open source-data om de kinesiske spioner, som Vesten ifølge bogen har undervurderet. MSS, den kinesisk spiontjeneste, har narret verden i årtier, skriver han:
»De har lullet verden ind i en behagelig tro på, at Kina ville rejse sig fredeligt – måske endda demokratisk – og indlemmes i den eksisterende internationale orden. Kina har påvirket tidligere præsidenter og premierministre, multinationale selskaber, erhvervsledere, buddhistiske munke, indflydelsesrige tænketanke og respekterede Kina-lærde. Det er en påvirkningsoperation, der fortsætter den dag i dag. Dette er den første bog, der afslører den.«
Særligt naiv har lille Danmark været, uddyber Joske over telefonen fra down under:
»Danmark blev i 1950erne gjort til et knudepunkt for Kinas spionageoperationer i Nordeuropa, fordi I var dem venligt stemt politisk.«
Forfatteren sætter navn på to af datidens kinesiske spioner i Danmark: »Noget af det bedste, jeg fandt i min research, var et håndskrevet memorandum af en kinesisk undercoveragent i Danmark i 1960erne: Hao Ting. Han var undercover som diplomat, men i det memorandum skriver han selv, at han var sendt til Danmark og Norge for at undersøge 'channels for secrete line operations' – hvilket blot er andre ord for ulovlig efterretningsvirksomhed.«
Officielt var denne Hao Ting charge d’affairs på ambassaden i København i 1950erne. Reelt arbejdede han ifølge Joskes bog for The Central Investigations Department, en forløber til MSS, der brugte Danmark til at sende spioner afsted til andre europæiske lande.
Sidenhen er Kinas kapacitet bare vokset, siger den unge forfatter og tænketanksansatte: »Kinas spioner er i alle lande nu. Med betydelige hemmelige netværk.«
I Danmark har skiftende statsministre og Institut for Menneskerettigheder argumenteret for, at Kina kan forandres indefra gennem samarbejde. Den idé var forkert fra start, siger Joske: »I Kina har man altid vidst, hvad man ville. Den slags tanker har skaffet dem tid.«
Det var Joske, der dokumenterede, at den tidligere australske premierminister Bob Hawke er blevet forgyldt af Kina. Under massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 talte Hawke på sit lands vegne dunder mod kineserne. »Senere blev han rigere og rigere – og talte pænere og pænere om dem. Hans mansion i Sydney blev solgt for over 10 millioner dollar. Så rig bliver man ikke som politiker,« opsummerer Joske lakonisk sine afsløringer.
Ridderkorsmodtageren
Lige så magtfulde påvirkningsagenter er ikke blevet afsløret i Danmark. Til gengæld blev den tidligere chefkonsulent for Udenrigsministeriets kinateam Jonas Parello-Plesner forsøgt rekrutteret i 2011. Han var på det tidspunkt kinaekspert i en tænketank og kommentator i Financial Times. På det fashionable Hotel St Regis i Beijing blev han tilbudt adgang til partitoppen, hvis han ville udtale sig kinavenligt, fortalte han offentligt i 2017.
Sammen med Anders Fogh Rasmussen havde Parello-Plesner som diplomat i 2008 forhandlet et strategisk partnerskab med Kina. Først nu indså han, at han havde undervurderet den kinesiske fare: »Det var et wakeupcall.«
Danmark er stadig naiv, siger han i dag: »Anonym udenlandsk finansiering af partier er ikke forbudt. Kun donationer over 22.200 kroner offentliggøres, så vi kan have betalte politikere ligesom i Australien.«
En velrenommeret dansker er ifølge et overset notat i et schweizisk kontraspionagearkiv gået skridtet videre, siger historiker Ariane Knüsel. Også hun er bogaktuel – med China's European Headquarters: Switzerland and China during the Cold War. De arkiver, hun har gennemgået, er fulde af indikationer på, at der var kinesiske spioner i København:
»Schweiz var deres hovedkvarter i Europa i 1950erne, og Danmark var det muligvis for Nordeuropa. Eksempelvis rejste mægtige Feng Xuan – ambassadør til Schweiz, spionchef i Europa, senere hele Kinas vicespionchef – til Danmark i juli 1956. Han rejste ellers næsten aldrig. Men der var en strøm af kinesiske kurerer mellem Zurich og København i de år. Tit rejste de med tunge tasker og blev hos hinanden i dagevis. Kina var totalt undervurderet i begge vores lande. Det er imponerende, hvad de fik sat op, og hvor mange de kunne rekruttere.«
Knüsel sætter navn på en dansker – navnet er redaktionen bekendt – som hun siger hjalp Kina med at blive en atommagt. Han er født i Aarhus i 1914 og modtog ridderkorset mod slutningen af sit liv for sin indsats for dansk forskning. Selvom det var ulovligt, importerede han 26. maj 1966 ifølge kontraspionagefil E4320C#1994/78 #602* »zwei schnellaufende Kameras«, som Kina skulle bruge for at udvikle atomvåben. Kameraerne skulle via hans firma i Holte sendes til hans firma i Hamburg og over Schweiz og Pakistan til Kina, som to år før foretog sin første atomprøvesprængning og året efter blev en fuldt udviklet atommagt.
Kameraerne blev ifølge notatet stoppet i tolden i Københavns Havn. Den aarhusianske ingeniørs navn er udeladt af hensyn til hans børn. Men ifølge Knüsel deltog han næppe i noget så betroet ved et tilfælde.
Latterlige anklager
Hos PET i regnvåde Buddinge vil kontraspionagechef Anders Henriksen ikke forholde sig til de konkrete navne eller til, om Danmark er naiv. Men han siger, at PET først fik en dedikeret kinaindsats for fem-seks år siden. Var det tids nok? »Det var på høje tid,« siger han, som også er chef for kinaindsatsen.
Danmark ved mindre om Kinas end om Ruslands spioner: »Det er en lidt ny trussel. Hvad er en kinesisk agent i Danmark? Hvordan gør de?« Det er nye spørgsmål, men Kina er især ude efter viden og teknologi, siger Henriksen.
Det kan de købe sig til eller skaffe sig gennem industrispionage. I Norge har hackere ifølge softwarefirmaet Visma forsøgt at stjæle oplysninger fra dem for Kina. På Aalborg Universitet har forskere ifølge Politiken hjulpet et kinesisk firma med at udvikle en algoritme, som kan benyttes til masseovervågning.
Kina agerer tit i den slags gråzoner mellem forskning og forbrydelse, siger Henriksen. Ifølge kontraspionagechefen er det svært at forhindre Kina i at gøre sine eksilborgere til spioner. Enhver kineser er ifølge Kinas love forpligtet til at samarbejde med landets sikkerhedstjeneste. »Så vi må alle være på vagt.«
Kinas ambassade afviser alle anklagerne: »Latterlige anklager,« skriver de i en e-mail.
Da den dømte spion Dorjee Gyantsan forlod sin celle i svenske Huddinge, stod der en besked på væggen mellem nogle mærkelige tegn: »I WILL FIND YOU.« Hvem han taler om, er endnu uklart.
