Der slår en sand Ingeborg Bachmann-bølge ind over landet disse år. Sidste sommer fik vi omsider det foruroligende brag af et hovedværk, Malina, i dansk oversættelse, og nu følger så både romanfragmentet Franzas bog fra forlaget Sidste Århundrede og dagbogsuddraget Krigsdagbog fra Grif, ligesom Sisyfos har varslet, at endnu en Bachmann-udgivelse, Det tredivte år, er på trapperne.

Genopdagelsen kommer ikke et øjeblik for tidligt. Den østrigske Ingeborg Bachmann (1926-1973) er én af efterkrigstidens betydeligste forfattere, som herhjemme alt for længe har levet en skyggetilværelse blandt mere fremtrædende eksponenter for den tysksprogede efterkrigsmodernisme; »Trümmerlitteratur« – ruinlitteratur. Hendes værk er mangfoldigt og spænder over hørespil og librettoer, lyrik, essayistik, prosa og sågar en afhandling om Heidegger.