På den store frederiksbergske folkeskole, hvor jeg gik i 1970erne og 1980erne, var der fire børn, der ikke var hvide. De havde alle almindelige danske navne, og jeg satte aldrig spørgsmålstegn ved, om de var danskere.

Det var de selvfølgelig. I de små klasser var jeg imidlertid heller ikke i tvivl om, at mennesker med en anden hudfarve end albylhvid var mere uartige. I hvert eneste store frikvarter havde gårdvagterne fat i en af dem.