Det kunne lige så godt have været en rituel henrettelsesvideo fra Islamisk Stat. Men den blev offentliggjort i Vladimir Putins Rusland.
»Jeg hedder Jevgenij Anatoljevitj Nuzjin og er født i 1967,« introducerer ofret sig på videoen, der blev uploadet på nettet natten til 13. november.
I løbet af efteråret var Jevgenij Nuzjin blevet kendt i Rusland og Ukraine efter et par interview i ukrainsk fangenskab. I dem fortalte han, at han havde siddet i russiske fængsler i 23 år og skulle afsone fem år mere for blandt andet mord og flugtforsøg.
Men så blev han sammen med en række andre indsatte hvervet til Wagner-gruppen, det for længst berygtede private militærfirma, som har været yderst aktivt i Ukrainekrigen på Ruslands side. Den 2. september ankom Nuzjin til frontlinjen, og allerede to dage efter blev han taget til fange af ukrainske styrker, som han ifølge eget udsagn opsøgte selv.
Til ukrainerne sagde han, at han i virkeligheden ville forsvare Ukraine, fordi han var imod Ruslands krig. Tilmed opfordrede han andre russere til at lade være med at dræbe ukrainerne og dø for Putins skyld.
Men så skete der det, der ikke måtte ske, da Jevgenij Nuzjin efter en fangeudveksling tilsyneladende endte tilbage hos Wagner-gruppen. På henrettelsesvideoen var hans hoved blevet tapet til en slags ambolt, der fungerede som et hjemmelavet skafot.
»Jeg har fået at vide, at jeg vil blive dømt,« sagde Jevgenij Nuzjin.
Det blev hans sidste ord. En stor forhammer ramte hans hoved og hals, så snart han afsluttede sætningen. Nuzjins livløse krop røg ned på gulvet, hvor han fik endnu et slag i hovedet.
»Jeg tror, at denne film kan hedde 'En hund bør få en hunds død',« lød kommentaren fra Wagner-gruppens boss, den 61-årige Jevgenij Prigozjin, da han samme dag udsendte en pressemeddelelse om videoen.
»Et fremragende instruktørarbejde. Jeg håber, at ingen dyr har lidt overlast under indspilningen.«
Fra fængsel til Kreml
»Jeg genkender Prigozjins stil,« siger den undersøgende journalist Andrej Sosjnikov, der var blandt de første til at dække den russiske rigmands ugerninger.
I 2013 arbejdede Sosjnikov undercover på Prigozjins troldefabrik i Sankt Petersborg, da den endnu var ukendt for den store offentlighed. Troldene blev ansat til at skrive falske kommentarer og påvirke den russiske debat på nettet i Vladimir Putins favør. Senere begyndte de at blande sig i valg i USA og andre lande i Vesten.
»Allerede dengang var Prigozjin en meget rig mand, der havde tjent en formue på at levere catering til Kreml (derfor fik han øgenavnet 'Putins kok', red.). For forsvarsministeriet leverede han ikke kun mad, men forsynede det også med varme og blev entreprenør på opførelsen af nogle af ministeriets bygninger,« fortæller Sosjnikov, som i dag er journalist ved Radio Free Europe/Radio Liberty.
Der var tale om gigantiske beløb, og derfor var det påfaldende, at så stor en spiller samtidig gik op i forholdsvis små kontrakter:
»I Samara-regionen fik han på et tidspunkt en af sine mænd til at foregive at kaste op under en reception, som hans stringere så filmede og rapporterede om for at skade den lokale madleverandør. En anden gang skrev han manuskripter til flere hånende tegneseriefilm, der blev lavet om russiske oppositionsaktivister og publiceret på YouTube.«
Blandt andet derfor er Andrej Sosjnikov ikke i tvivl om, at Jevgenij Prigozjin selv står bag ordren om at henrette Jevgenij Nuzjin.
»Det er også blevet bevist, at Prigozjin dræbte en mand ved at kaste ham ned i Neva-floden fra en bådrestaurant i Sankt Petersborg. Det fik ikke konsekvenser for Prigozjin, modsat da han var ung i sovjettiden. Der sad han i fængsel for en række tyverier og et røveri, under hvilket han kvalte en kvinde, dog ikke til døde.«
Denne mand, en dømt røver, har Vladimir Putin længe brugt til nogle af sine mest beskidte opgaver som forfølgelse af oppositionen, indblanding i vestlige valg og militærydelser på flere kontinenter. Det sidste har haft konsekvenser for Danmark og danske tropper i Mali.
I januar blev danskerne trukket ud af det nordafrikanske land efter flere uoverensstemmelser, der blandt andet handlede om, at maliske magthavere var begyndt at bruge Prigozjins lejesoldater fra Wagner-gruppen.
Forbryderisk milepæl
»Ifølge vores oplysninger var det general Sergej Surovikin (den øverstbefalende for den russiske krigsindsats i Ukraine, red.), der gav Prigozjin grønt lys til at styre fangeudvekslingen og henrette Jevgenij Anatoljevitj Nuzjin,« fortæller Vladimir Osetjkin.
Han er grundlægger af webprojektet Gulagu.net, som har fokus på russernes og især de russiske indsattes menneskerettigheder.
»Det blev gjort for at skræmme de andre indsatte, som de har trukket ind i krigen mod Ukraine fuldstændig ulovligt og i strid med den russiske lovgivning,« fastslår Osetjkin.
Da Wagner-soldaterne henrettede Jevgenij Nuzjin, var det ikke første gang, at de dræbte en forsvarsløs person med en forhammer og filmede det. Noget af det samme skete i Syrien, hvor de også begik andre uhyrligheder.
Men da de gamle videoer fra Syrien kom frem, skete det på foranledning af undersøgende journalister, og Wagner-gruppen og Prigozjin nægtede at have begået forbrydelserne. Gennem mange år havde Prigozjin fastholdt, at han ikke havde noget med Wagner at gøre. Så sent som sidste år fik han endda rettens ord for det.
Netop derfor er henrettelsen af Nuzjin en milepæl for det russiske samfund. Prigozjin og hans bande har nu fået så meget magt, at de ikke længere skjuler deres grusomhed, men praler med den. Selv har Prigozjin overtaget rollen som Putins foretrukne problemløser, der tidligere blev spillet af den intellektuelle Vladislav Surkov, som godt nok også gradbøjede, omgik og brød loven, men ikke så direkte og brutalt som »Putins kok«.
En række nederlag i krigen i Ukraine har presset og stresset Vladimir Putin og tilsyneladende fået ham til at omfavne sin indre bandit mere end tidligere. At den altid fandtes et sted inde i den tidligere KGB-officer, kunne man allerede iagttage, da han under sin første præsidentperiode spøgte med at kastrere kritiske vestlige journalister og lovede at »nakke« Ruslands fjender.
»Prigozjin rejser rundt fra den ene russiske straffekoloni til den anden, hvor de indsatte bliver linet op foran ham, mens sikkerhedstjenesten FSB, fængselsvæsenet FSIN og efterforskningskomiteen er underdanige over for ham,« konstaterer Olga Romanova, direktør i fonden Rus Sidjasjtjaja (Rusland bag tremmer).
»Det kan kun lade sig gøre, fordi de alle er klar over, at Prigozjin agerer på Putins befaling. Han er brast ind i Putins inderkreds og er Putins nye favorit. Lige nu er han måske den eneste person i inderkredsen, som ikke var tæt på Putin allerede i 1990ernes Sankt Petersborg.«
Styrker og svagheder
Tidligere var Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, også en del af Putins inderkreds. Men krigen i Ukraine har svækket præsidentens tillid til såvel Sjojgu som forsvarsministeriet i det hele taget.
Således tillod Putin, at Prigozjin og Tjetjeniens præsident, Ramzan Kadyrov, verbalt langede ud efter en navngiven general efter et spektakulært nederlag i Kharkiv-regionen i september. Generalen endte med at blive fyret.
»Prigozjin har dannet en stærk alliance med Kadyrov (der styrer den russiske delrepublik Tjetjenien på nogenlunde samme måde som Prigozjin styrer Wagner-gruppen, red.). Putin ved, at de har en interesse i at være loyale over for ham, fordi hvis Putin mister magten, vil hans efterfølger som noget af det første skaffe sig af med både Prigozjin og Kadyrov,« siger Olga Romanova.
Derfor er Prigozjin nærmest nødt til selv at gå efter den absolutte magt i det kaos, som vil opstå, hvis Ruslands mangeårige leder bliver væltet. Og man kan ikke udelukke, at den tidligere røver og nuværende Wagner-boss bliver Kremls nye hersker, hævder Romanova.
Det tror journalist Andrej Zakharov dog ikke vil ske.
»Prigozjin bliver ikke Ruslands præsident – og ikke engang en minister. For tiden overdriver medierne hans reelle politiske vægt,« siger Zakharov, der er undersøgende journalist ved BBCs russiske afdeling og mangeårig iagttager af Prigozjin.
Journalisten peger på, at den berygtede rigmand ikke har været i stand til at fjerne Sankt Petersborgs guvernør, Aleksandr Beglov, selvom han åbent har forsøgt at få ham fyret. I august kunne han heller ikke forhindre anholdelsen af tre redigerende, som styrede en af hans nyhedskanaler på beskedtjenesten Telegram.
I lighed med andre russiske iagttagere mener Zakharov, at Prigozjins magt er betydelig, men for det meste begrænset til de domæner, som han har fået tildelt af Putin. For eksempel rekrutteringen i de russiske fængsler:
»Foreløbig har Wagner-gruppen fået fat i cirka 35.000 indsatte. Men de kan muligvis godt tage op til ti gange så mange,« vurderer Olga Romanova.
Ved fronten bliver de brugt som ren kanonføde:
»Den første straffekoloni, som Wagner rekrutterede fra, var IK-7 i Sankt Petersborg. Der blev 44 indsatte sendt til Ukraine. Kun én af dem er i live nu ifølge vores oplysninger,« fortæller Romanova.
»Det er nogenlunde det samme med den anden straffekoloni i rækken, fra Novgorod. Der er det én ud af 67 mænd, der umiddelbart er i live.«
