Hver dag under VM skriver Joakim Jakobsen og Asker Hedegaard Boye med hinanden om alt det, der sker til slutrunden. Følg med på Weekendavisen.dk/VM og i nyhedsbrevet Bænkevarmer.
Vi kan godt lide at sige, at et landshold afspejler dets nations karakter, tør man sige folkeånd? Det er sommetider let forsimplet, og så bliver vi nødt til at justere virkeligheden en smule. Det var imidlertid slet ikke nødvendigt i går, da Qatar bød Ecuador velkommen til VMs åbningskamp på Al-Bayt Stadion nord for Doha.
De sydamerikanske gæster vandt ikke overraskende 2-0, fordi de faktisk har en fodboldkultur. Unge folk som Angelo Preciado, Pervis Estupiñán og Moisés Caicedo spillede med stor modenhed og hårdhed, mens den drevne Enner Valencia brugte al sin internationale klasse, opsparet i West Ham, Everton, mexicanske Tigres og nu Fenerbahçe, til at gøre, hvad der passede ham – og score to gange.
Anderledes med værterne; en flok forkælede knægte, der lignede kyste juniorspillere i kamp mod rigtige voksne. I første halvleg fik qatarerne, både dem på banen, tribunerne og i kongelogen, sig et virkelighedschok: Ahva, skulle vi ikke vinde? Findes der modstand i verden? Kan tradition trumfe penge?
Hvis ikke man vidste det, skulle man ikke tro, at Qatar åbnede det funklende sportsakademi Aspire Academy allerede i 2004, dengang man stadig håbede på at kunne naturalisere lækre brasilianere, der ikke var helt gode nok til deres eget landshold. At man siden har testet millioner af afrikanske og asiatiske drenge, hvoraf de allerbedste er blevet optaget på Aspire. At man de senere år – som den dygtige Jeppe Højberg Sørensen skriver i en aktuel Twitter-tråd – har hyret trænere, læger og dataeksperter fra Europa, for eksempel landstræner Félix Sánchez. Catalonieren kom til qatarsk fodbold fra FC Barcelonas ungdomsafdeling i 2006 og har været landstræner i fem år og gjorde holdet til en noget overraskende asiatisk mester i 2019.
Penge kan udrette meget i fodbold. Man kan for eksempel købe sig til et værtskab. Men i landsholdsfodbolden kan man stadig ikke bestikke sig til international klasse. Qatars bnp pr. indbygger er ti gange højere end Ecuadors. På banen lignede værterne plasticstøtter og skabte halvanden chance. På lægterne skyndte de thawbklædte qatarske mænd sig hjem i løbet af anden halvleg. Tilbage var tusindvis af glade, gule ecuadorianere og et pligtskyldigt stemningsafsnit udstyret med Qatars blodrøde landsholdstrøje. Så meget for den glubende fodboldinteresse.
Kære Asker
Anden halvleg af åbningskampen var en af de rædderligste forestillinger nogensinde i VM-historien – og det har jeg det fint med. Dette VM måtte gerne åbne grimt og kedsommeligt. Det gjorde det sandelig også.
Undervejs var det frustrerende, at Ecuador ikke skruede spillet i bund og slagtede Qatar. Nu finder jeg det ganske passende, at ecuadorianerne spadserede sig gennem anden halvleg og understregede, hvor grimt og forkert alting er ved dette VM.
Det bedste var, at det ecuadorianske publikum, da qatarerne åbenbart hellere ville hjem til aftensmaden, gav sig til at gjalde i kor på de halvtomme tribuner: »Queremos cerveza!« Vi vil have øl!
Tænk, hvis andre fanskarer tog råbet op og gav sig til at skråle det resten af VM: »Queremos cerveza!« Englænderne kan gå forrest i eftermiddag. Hvis de kan synge Que será, será på cockney, kan de vel også skråle »Queremos cerveza«. Tyskere, hollændere, senegalesere og australiere er også tørstige folkefærd. De burde hurtigt kunne lære det.
Dette kunne blive den historiske arv fra denne slutrunde: Dengang publikum satte FIFA-absurditeten i relief med et simpelt krav om øl.
Kære Joakim
Ja, øl bliver pludselig mere end øl, og igen i dag får fodbolden svært ved at holde verden ude. Otte europæiske VM-nationer, heriblandt Danmark og England, der møder Iran i dag, meddelte allerede i september, at man havde i sinde at lade anførerne spille med det såkaldte OneLove-armbind, der signalerer mangfoldighed, inklusion og antidiskrimination.
Det var FIFA naturligvis ikke glade for, da deres venner i Qatar som bekendt forbyder homoseksualitet ved lov, og forventningen var, at det ville udløse bøder at spille med det flerfarvede anførerbind. Men de seneste dage har FIFA ladet sive, at det tilmed ville give et gult kort til anføreren, og i går lancerede verdensforbundet så sin egen kampagne, der skal tage den sidste brod ud af de regnbuede europæere.
Sammen med UNESCO, WHO og World Food Programme (WFP) lancerer man således en række dagsordener i løbet af turneringen. I gruppespillet gælder det #FootballUnitesTheWorld, #SaveThePlanet, #ProtectChildren og #ShareTheMeal. Senere bliver det tid til #EducationForAll, #FootballForSchools og #NoDiscrimination. Semifinalerne vil blive indhyllet i #BeActive og #BringTheMoves, mens finalen og bronzekampen vil have overskriften #FootballUnitesTheWorld.
Budskaberne, som er så bredt formulerede, at de må forstås apolitiske, vil være synlige på sociale medier, på LED-skærme, flag og bannere på de otte VM-stadioner og – selvfølgelig – som obligatoriske anførerarmbind!
Og her til formiddag faldt DBU, FA og de seks andre forbund så selvfølgelig til patten. Spillerne skal ikke ende som gidsler og alt det der ...
»FIFA har indikeret, at man kan få en advarsel. Det vil sige, at Simon Kjær skulle starte kampen med at få en advarsel. Det er vi enige om, at vi ikke vil risikere,« sagde DBUs direktør, Jakob Jensen, til TV 2 SPORT.
Så er det jo ekstra grinagtigt, at det danske landshold ikke må varme op i trøjer med teksten: »Human Rights for All«. Det kan være, DBU skal henvende sig og spørge, om de så godt må stille op med Human Rights for Nobody?
Ha! Det er jo bare endnu en farce, og det er ikke kun FIFA, der bliver udstillet her. Det gør også de nationale forbund, hvis værdier ofte ikke er mere værd end de skifterammer, de bebor.
Vi kan ikke håbe på kedelig fodbold i dag. Det er tre umådeligt lokkende opgør, der venter os. Senegal og Holland skal have afgjort Gruppe A allerede i deres første puljekamp, hvilket brag.
Det bliver også spændende at se, hvad det talentspækkede USA kan mod Wales. Det er trods alt et amerikansk mandskab med spillere fra store huse som Chelsea, Dortmund, AC Milan og Juventus.
Gruppe B kan godt blive tæt, ikke mindst fordi både USA og Wales råder over stærke navne, der er vant til at spille under pres og på højeste niveau. Wales' kendteste – Wayne Hennessey på mål, Joe Allen på bænken med en skade, Aaron Ramsey på midten og Gareth Bale, hvor han nu har lyst til at være, er oppe i årene. Men der er også masser af ung Premier League-kvalitet.
Det samme har USA i folk som Brenden Aaronson, Antonee Robinson, Tyler Adams og Christian Pulisic. Plus topnavne som Weston McKennie (Juventus), Giovanni Reyna (Dortmund) og Sergiño Dest (Milan). Et friskt bud fra hoften: Amerikanerne vinder gruppen.
Men dagens mest dirrende opgør er netop England mod Den Islamiske Republik Iran. Det er et deprimeret og flosset England trods et væld af Premier League-pragt. Landstræner Gareth Southgates mandskab vandt senest en fodboldkamp i marts, 3-0 på Wembley over Elfenbenskysten. Siden er man uden sejr i seks kampe på stribe og er på fornedrende vis rykket ned i Nations Leagues andet lag. Undervejs var 0-4-nederlaget i Wolverhampton til Ungarn en spektakulær ydmygelse.
Og i denne situation vover Southgate at henvise til det økonomiske og politiske kaos, som nationen derhjemme gennemlever. I VM-lejren i Qatar udtalte Southgate søndag til BBC: »Livet har været vanskeligt for vort folk – vi gennemlever en økonomisk recession – og vi ønsker at tage dem med på en rejse, der kan give dem ægte glæde.«
Det kræver da et vist mod at sige sådan. Ikke mindst, når Southgate og hans mandskab står over for et iransk mandskab, som også knytter an til sindsstemningen i hjemlandet. På et pressemøde søndag udtalte anfører Ehsan Hajsafi sig direkte om de uroligheder, som i to måneder har bølget i iranske storbyer, efter at en 22-årig kvinde blev mishandlet til døde af moralpolitiet.
»Vi må erkende, at vilkårene ikke er gode i vort land lige nu,« sagde Hajsafi ifølge France24.
Hajsafi fremhævede demonstranterne derhjemme: »De skal vide, at vi sympatiserer med dem.«
Hvis landstræner Southgate også i aften vælger at suge al dynamik ud af sit hold med et femmandsforsvar, kan England få alvorlige problemer. Kan du huske, da Iran mødte Portugal i gruppespillet for fire år siden ved VM i Rusland? Iran var ved at smadre Portugal. Det var rent held, at portugiserne klarede 1-1 og gik videre på iranernes bekostning. Jeg tror, vi kan få VMs første sensation i denne kamp.
Til gårsdagens åbningskamp mellem Qatar og Ecuador lykkedes det med hiv og sving værterne at fylde Al-Bayt Stadion, der har plads til 60.000 tilskuere. De få tomme pladser blev til mange i pausen og rigtig mange i anden halvleg, hvor stadionspeakeren ikke desto mindre kunne annoncere, at der var 67.000 (!) mennesker til stede. Mon han medregnede de døde bygningsarbejdere?
England – Iran kl. 14 på DR1
Senegal – Holland kl. 17 på TV 2 SPORT X
USA – Wales kl. 20 på TV 2
