Ligestilling har indtil nu betydet, at kvinder har skullet opnå samme muligheder og positioner som mænd, fordi kvinder traditionelt har været tilknyttet den hjemlige sfære som husmødre, mens mænd har besiddet magtpositionerne i den offentlige sfære.
Denne arbejds- og magtfordeling har været et resultat af landbrugssamfundet, hvor markarbejdet krævede muskelstyrke, og hvor stærke mænd erobrede magten i samfundet. Manden var det stærke køn, mens kvinden blev betragtet som det svage.
Med overgangen til industrisamfundet fik mænd arbejde uden for hjemmet i industrien, således at deres primære opgave blev at være forsørgere, mens kvinders primære opgave blev at tage sig af hjem og børn – en del af arbejderklassens kvinder har dog altid også måttet tage lønarbejde uden for hjemmet. Med overgangen til service-/informationsøkonomien forsvinder betydningen af fysisk styrke, idet det er de kognitive og interpersonelle kompetencer, der efterspørges.
Tidligere hævdede mænd, at kvinder var mindre intelligente end mænd, men hvis man ser på andelen af kvinder på de højere uddannelser i dag, kunne man fristes til at konkludere, at kvinder er mere intelligente end mænd. Formentlig er der ingen forskel, mens de interpersonelle kompetencer, man traditionelt har tilskrevet kvinder, som empati, samvittighedsfuldhed, fleksibilitet – fordi de sandsynligvis har været nødvendige evolutionshistorisk – giver kvinder en fordel på arbejdsmarkedet i den nuværende produktionsform.
Derfor ser vi i dag kvinderne storme frem inden for uddannelsessektoren, hvor der er en stor overvægt af piger i gymnasier og i stigende grad også inden for universitetsstudierne, selv inden for traditionelle maskuline bastioner som jura og medicin, og i stigende grad også som forskere og undervisere. Når feminister stadig taler om patriarkatet, skyldes det, at de fokuserer på fænomener som sexchikane og mangel på kvinder på samfundets magtpositioner især inden for det private erhvervsliv, men herved overses den grundlæggende strukturelle udvikling, som begunstiger kvinderne og fører til kvindelig dominans.
Ændringen i de sociale strukturer fører til, at mange mænd, der hidtil har fået identitet og mening gennem fysisk arbejde og som forsørgere, kommer i krise, fordi de ikke er i stand til at ændre personlighedsstruktur. Det er denne gruppe, »tabermændene«, der i særlig grad oplever sociale problemer – også fordi deres værdi på parforholdsmarkedet er faldende.
Mænd er mere udsat for arbejdsulykker, har større sociale problemer i form af misbrug og er langt mere kriminelle end kvinder. Denne gruppe bliver imidlertid sjældent inddraget i diskussionen af feministerne, da den bryder med narrativet om maskuline privilegier, og på dette område er der ingen krav om »ligestilling«. Feminister tematiserer kun de mandlige magtpositioner, hvilket afspejler en bestemt social klasses krav, nemlig den øvre, uddannede, kvindelige middelklasse. Når man forlanger lighed forstået som lige andele opnået gennem kvoter, kræves dette ikke inden for fysisk hårde og farlige job, som kvinderne ikke efterstræber, og man kunne spørge, om ikke overvægten af piger inden for uddannelsessystemet skyldes strukturel diskrimination af drengene, hvorfor vi også her må indføre kvoter.
Når feminister skal forklare kvinders manglende succes eller manglende opnåelse af magtpositioner fokuseres der på strukturelle årsager, undertrykkelse, mens der henvises til individuelle årsager, når det drejer sig om problemer blandt mænd: De er nogle skvat, der bare skal tage sig sammen!
Hvis man skal forklare, hvorfor drenge og mænd har problemer, må man inddrage biologiske faktorer. Et resultat af testosteronproduktion er en større tendens til fysisk aggression, hvilket kan forklare, hvorfor mænd udgør langt den største del af de kriminelle og indsatte. De neurale netværk udvikles senere blandt drenge – især udtalt i teenageårene – hvorfor de er mindre modne end pigerne, og det kan være med til at forklare, hvorfor drengene klarer sig dårligere i skolen. Derfor foreslår den amerikanske kønsforsker Richard Reeves, at drenge starter et år senere i skolen for at modvirke denne forskel og forhindre, at så mange drenge oplever nederlag i skolen.
Endvidere har evolutionen givet de mænd, der har udvist risikoadfærd, en fordel i forhold til andre mænd, idet de har opnået magtpositioner og adgang til kvinder, således at de har kunnet føre deres gener videre. Denne tendens kan forklare, at succesrige mænd i dag sidder i magtpositioner i toppen af samfundspyramiden, men også, at mænd udgør bunden – alle de mænd, der fejler.
Kvinder har derimod altid haft mulighed for at føre generne videre. Og udviklingen indtil i dag har vist, at når kvinderne får samme muligheder som mænd, så klarer de sig i gennemsnit bedre end mænd. Det er i virkeligheden mænd, der er det svage køn.
Yngre feminister er blevet socialiseret ind i opfattelsen af den strukturelle undertrykkelse og vil altid kunne begrunde denne med, at kvinder i gennemsnit får mindre i løn end mænd – uden at analysere hvilke forklaringer der kunne være – at mænd sidder tungt på posterne i erhvervslivets bestyrelser – uden at analysere hvilke forklaringer, der kunne være – og at mænd begår overgreb på kvinder: MeToo-problematikken.
Disse fænomener, som ved nærmere analyse ikke er udtryk for undertrykkelse, skygger imidlertid for de strukturer, der forårsager, at stadig flere mænd bliver tabere, hvilket på længere sigt kan føre til problemer for både kvinder og mænd: kvinder, fordi højtuddannede får stadig sværere ved at finde en passende, højtuddannet mand, og mændene, fordi en stadig større mandlig underklasse – der formentlig også får svært ved at finde en partner – er opskriften på en reaktionær mandlig bevægelse.
I dag ser vi i mange lande mænd fra underklassen tilslutte sig højreorienterede bevægelser og politikere, for eksempel Modi og Trump. Hvornår vågner kvinderne op og indser, at de har kikkerten for det forkerte øje? Hvornår begynder de at interessere sig for alle mænd – ikke magtens mænd, som der ikke er så mange af – men mændene i bunden, og at det på længere sigt vil være til gavn for dem selv at ændre udviklingen, så mændene ikke mere bliver tabere?
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk
