Det hele begyndte selvfølgelig i Californien. I 2021 foreslog delstatens undervisningskommission, at man skulle undervise matematik på en ny og anderledes måde i skoler og gymnasier. Reformen indeholdt blandt andet et forslag om, at man skulle flytte undervisningen i abstrakt matematik som algebra fra 8. til 12. skoleår. Det udløste straks et åbent brev fra akademikere med naturvidenskabelig baggrund. De mere end 1.700 medunderskrivere var bekymrede for, om fremtidens studerende kan klare matematikken, når de starter på universitetet.
Det var dog langtfra det værste. Det værste var, hvad man ville sætte i stedet. For eleverne skulle ikke bare lære matematik, de skulle også lære det på en socialt ansvarlig måde. Her støttede reformforslaget sig flittigt til undervisningsmaterialet A Pathway to Equitable Math Instruction, der ikke bare anbefaler, at man lærer eleverne, hvordan matematik kan bruges til at afdække racisme og ulighed, men også betegner den traditionelle matematikundervisnings fokus på rigtige resultater og entydige svar som et udtryk for hvidt overherredømme.
DET BLEV FOR MEGET af det gode. Skulle matematikken nu være woke? Både aviser og internettet flød snart over med vrede kommentarer. Ud over bekymringen for elevernes faglige udvikling var folk specielt provokeret af det, de opfattede som et angreb på matematikkens objektivitet og sandhed. Hvis vi ikke længere må lære børn, at 2+2=4, hvad må vi så?
En del af angrebene på reformforslaget var overdrevne og karikerede, men lad os alligevel se nærmere på den grundlæggende præmis om matematikkens sikkerhed.
Forbavsende nok er matematikkens historie fyldt med uenighed. For at tage et par eksempler førte det til vilde fejder, da man indførte negative tal i 1600-tallet. Nogle ville have dem, andre ville ikke, og andre igen var i tvivl om, hvordan man regnede med dem (bliver resultatet positivt eller negativt, når man ganger to negative tal?). I et værk fra 1755 viste den berømte matematiker Leonhard Euler, at den uendelige række 1+2+4+8+ (osv.) har summen -1, hvilket vi selvfølgelig ikke kan acceptere i dag. Og sådan kunne man blive ved.
Der er dog også meget matematik, man altid har været enige om, for eksempel at 2+2=4. Det har dog vist sig at være forbavsende svært at forklare, hvorfor de matematiske sandheder er sande. I starten af det 20. århundrede forsøgte man at give matematikken et sikkert fundament i form af logiske og andre nødvendige sandheder, men det viste sig at være umuligt, og i dag er meningerne delte. Nogle, som sociologen David Bloor, ser matematikken som en social konstruktion. Andre, som kognitionsforskeren Raphael Núñez, mener, den har udspring i vores biologi og særlige måde at tænke på. Så i sidste ende er det bedste argument for, at 2+2 er 4, at det er en regel, der er utrolig nyttig for væsner som os, og derfor har vi besluttet, at det er en sandhed.
MATEMATIKKEN HAR altså ikke den form for objektivitet og nødvendighed, en del af woke-kritikerne tillægger den, men det giver ikke automatisk woke-folket ret. Man kan bruge matematik til at afdække racisme og social uretfærdighed, og man kan bruge matematik til at lave fysik og kemi, men det er ikke nødvendigvis de samme matematiske redskaber, der skal bruges. Og så må man jo træffe nogle valg.
I Californien trak kommissionen i land. Henvisningerne til A Pathway to Equitable Math Instruction blev fjernet og et mere nedtonet reformforslag sendt i høring i foråret 2022. Så må vi se, hvor det ender. I mellemtiden valgte myndighederne i Florida at afvise 54 matematikbøger, fordi deres indhold var »problematisk«. Ingen ved præcis, hvad det dækker over, men de eksempler, der er blevet frigivet, er typiske woke-elementer som opgaver, hvor eleverne skal lave statistik på udbredelsen af racistiske holdninger. Nu får børnene i Florida så politisk neutrale opgaver, hvilket i sig selv er et valg, der er alt andet end politisk neutralt. Matematikken er dermed blevet en del af den amerikanske værdikamp, så kampen er vist kun lige begyndt.
