Opinion. Hvorfor tolererer vi ikke andre holdninger om Rusland end dem, der støtter den politiske korpsånd?
Efterlyses: Dissens
Med de gensidige trusler om brug af atomvåben mellem USA og Rusland har krigen i Ukraine udviklet sig til en situation, der minder om det spil, som amerikanerne kalder for »chicken«, hvor to personer kører direkte mod hinanden for at se, hvem der først bøjer af.
Da socialpsykologen Irving Janis studerede denne type situationer under Den Kolde Krig, fandt han ud af, at når en konflikt spidser til, indfanges beslutningstagere let i det, han betegner gruppetænkning: en situation, hvor individer holder op med at sige, hvad de tænker, af frygt for at bryde med den kollektive linje, hvilket kan vise sig katastrofalt i konflikter, hvor der er atomvåben med i spillet.
Del:


