I disse dage får træernes indsats for at sætte kulør på land og by skarp konkurrence fra titusindvis af orange græskar. Det høstfarvede løv blusser på grund af solens godt nok stadig mere afdæmpede skin, mens adskillige af de nævnte græskar også lyser op med uhyggelige, skræmmende grin takket være ofte kunstfærdige udskæringer og indre lyskilder.
Grimasserne kulminerer om aftenen den 31. oktober – allehelgensaften – eller som den, efter amerikansk forlæg, stadig oftere kaldes: halloween.
Ordet er en sammentrækning af det irsk-engelske all hallows eve, der betyder nøjagtig det samme som på dansk, men har sit helt særlige indhold.
Allehelgensdag blev som sådan sat i kalenderen i 600-tallet af pave Bonifatius 4. til fejring af alle de helgener, som ikke havde egne navnedage. Trods reformationen forblev denne dag helligdag indtil helligdagsreformen i 1770 og stadig højtideligholdes allehelgenssøndag som mindedag for årets afdøde i kirkerne.
I andre dele af verden, navnlig i Latinamerika og USA, har denne særlige aften en alt andet end højtidelig og afdæmpet karakter – med skræmmende løjer præget af foragt for og gøren grin med døden og det ondes magt samt støjende bestræbelser på at bortjage alle disse truende magter. Flere af skikkene har rod i førkristen, hedensk tid. Hos kelterne var denne nat mellem den 31. oktober og 1. november – samhain – et tidspunkt, hvor man mente, at dødsrigets porte åbnede sig, og de døde for en tid kunne vende tilbage til de levendes verden, og hvor onde kræfter havde større spillerum end ellers.
Den amerikanske allehelgensfejring rummer flere elementer, som også kendes fra eksempelvis vores fastelavn: udklædte børn og rasleri efter slik og mønter hos folk. Selve halloweenikonet, det grinende græskarhoved, knytter an til et irsk sagn om »Stingy Jack«, hvis levned gjorde, at han efter sin død slet ikke kunne lukkes ind foroven – og, da han gentagne gange havde snydt fanden, heller ikke forneden. Derfor måtte han vandre hvileløs omkring som lygtemand – Jack of the lantern eller Jack o-lantern – med en glød fra helvedes luer som lyskilde i en udhulet roe. I USA blev roen skiftet ud med et udhulet græskar, inden lygten blev sendt retur over dammen og fejringen efterhånden tilsat alle mulige skræmmende, makabre og uhyggelige påhit i form af selvlysende kranier, hekse, vampyrer, flagermus, spøgelser, spindelvæv og hele installationer med dødninge, der klaprer med kistelågene eller rejser sig bag gravsten – og meget, meget mere. Rent kommercielt og udstyrsmæssigt overgås halloween kun af julen i USA. Enkelte herhjemme har taget større dele af den amerikanske tradition til sig, men de fleste nøjes vist bare med græskarrene.
DISSE KARAKTERISTISKE orange græskar tilhører arten kæmpegræskar, Cucurbita maxima, der ligesom de øvrige medlemmer af græskarslægten stammer fra Amerika. Arten har optrådt i danske frøkataloger siden 1860erne, men det er først fra sidst i 1990erne, at disse græskar for alvor begynder at optræde fysisk i Danmark. Og det endda massivt takket være ankomsten af og opblomstringen af den amerikanske halloweenfejring – og i særdeleshed skikken med de udkårne, lysende græskar, som rigtig mange har taget til sig. Enkelte dyrker egne græskar til formålet i haven, men de fleste betaler sig fra møjet. Dyrkningen af disse græskar i Danmark er steget eksponentielt: fra få tusinde omkring år 2000 til 400.000 i 2008 og 800.000 i 2015 til måske en million eller mere i år.
I kølvandet på denne dyrkning kom også kappestrid, hvem der kunne præstere det største græskar. Årets danmarksmesterskab i disciplinen kæmpegræskardyrkning blev afgjort i Tivoli tidligere på måneden. Den suveræne vinder var Jens Peder Skønager med en frugt på 868,8 kilo. De nærmeste konkurrenter nåede ikke over 443 kilo. Skønager satte tilmed en endnu større rekord i 2020 med et græskar på 970,4 kilo. Den dygtige dyrker oplyste om baggrunden for sin succes til Danmarks Radio 15. oktober: »Jeg har de rigtige frø, og jeg har nu fem års erfaring med græskardyrkning og kan mit håndværk. Hovedingrediensen er velkomposteret hestemøg, der har ligget i tre år og er dampet af.«
Verdensrekorden indehaves så vidt vides dog stadig af et italiensk dyrket græskar på 1.226 kilo.
Græskar klarer sig fint på friland i Danmark, men har brug for omkring 100 frostfri dage fra bestøvning til høst til at udvikle sig. Derfor er man nødt til at indlede dyrkningen indendørs i midten af april. Først når frostfaren er drevet over, typisk i midten af maj måned, kan de plantes ud på friland. De skal helst have både fuld sol, stå i læ og vandes jævnligt og godt, men forsigtigt, så frugten ikke angribes af råd.
Græskar kan spises, ikke som meloner, men dog anvendes til mange gode retter. Hvis man lægger større vægt på køkkenegnethed og velsmag end på volumen og vægt, er det bedre at gå efter hokkaidogræskar fremfor kæmpesorterne.
