Næste år stopper medicinalvirksomheden Johnson & Johnson salget af deres ikoniske babypudder indeholdende talkum. I stedet vil virksomheden markedsføre et produkt baseret på majsmel. Babypudder med majsmel er allerede nu på markedet i USA og Canada, hvor Johnson & Johnson fjernede babypudder med talkum for to år siden.
Beslutningen skal ses i lyset af 40.000 sagsanlæg mod virksomheden. Sagsøgerne hævder at have fået underlivskræft af at bruge Johnson & Johnsons babypudder ved kønsorganerne for at holde huden tør, og virksomheden er allerede dømt til at betale erstatninger i milliardklassen. Selv siger Johnson & Johnson, at deres udfasning af babypudder med talkum bygger på en kommerciel vurdering af markedet.
»Vi står fuldt og fast bag årtier af videnskabelige analyser foretaget af medicinske eksperter verden over, der bekræfter, at talkbaseret babypudder er sikkert, ikke indeholder asbest og ikke forårsager kræft,« siger Johnson & Johnson.
UDTALELSEN KOMMER efter lang tids videnskabelig og økonomisk strid om talkum til kosmetisk brug. Talkum fremstilles ved pulverisering af talk, også kendt som fedtsten. Det er et naturligt forekommende mineral, som ofte findes sammen med asbest, et andet naturligt mineral, der er kendt for at være kræftfremkaldende. Når man bryder talk, har det ofte et naturligt indhold af asbest.
I 1971 fandt forskere talkpartikler i kræftvæv fra patienter med æggestokke- eller livmoderkræft. De konkluderede dengang, at der ikke var tilstrækkelig viden til at fastslå en direkte sammenhæng mellem talk og kræft. I første omgang rettede mistanken sig derfor mod talkum med små mængder asbest. Fem år efter undersøgelsen, altså i 1976, indførte den kosmetiske industri i USA frivillige retningslinjer for »ingen påviselige« spor af asbest i talkumbaseret kosmetik. De amerikanske myndigheder havde ønsket strengere retningslinjer med formuleringen »asbestfri«, men det blev forhindret gennem effektivt lobbyarbejde fra branchen, der også efter eget ønske fik overdraget ansvaret for at teste for asbestpartikler i talkum.
Johnson & Johnson fandt flere gange asbest i det talkum, der blev brugt til deres babypudder, men undlod at sige det til offentligheden eller myndighederne. Hemmeligholdelsen stod på fra 1970erne og helt frem til 00erne, afslørede en graveundersøgelse foretaget af nyhedsbureauet Reuters i 2018. Journalisterne havde haft adgang til Johnson & Johnsons interne dokumenter og kunne dokumentere, at både virksomhedens ledere og forskere kendte til asbestforureningen. De kæmpede for »at neutralisere eller kontrollere data lavet af forskere, der stiller spørgsmål til talks sikkerhed«, som der stod i et internt memo fra 1973.
Virksomheden hyrede selv forskere ansat ved amerikanske universiteter til at lave undersøgelser om sammenhængen mellem talk og kræft. Undersøgelserne viste ingen sammenhæng, men resultatet var også forudbestilt af Johnson & Johnson. I dag er der ingen, der betvivler, at forurenet talk kan være kræftfremkaldende på grund af asbestindholdet.
DER ER NU OGSÅ rejst mistanke mod ren talk uden asbest, men her er forbindelsen til kræft ikke helt så tydelig. En epidemiologisk undersøgelse fra sidste år viste en lille, men statistisk signifikant sammenhæng mellem brug af talkbaserede produkter ved kønsorganerne og livmoderkræft. Forfatterne konkluderer, at resultatet kun har begrænset relevans for folkesundheden, da talkumprodukter bliver brugt af så mange, mens forekomsten af livmoderkræft er ret lille.
Den holdning deler Daniel Cramer fra Harvard University ikke. Han har undersøgt sammenhængen mellem talk og kræft siden 1980erne og optræder som betalt vidne for anklagerne i retssagerne mod Johnson & Johnson. Begrænset relevans er de forkerte ord at bruge, skriver Cramer i en kommentar, når hele den samlede evidens taler for, at vi her har med en potentiel bekymring for sundheden at gøre. Sagen er altså endnu ikke lukket.
