Ordet livsstilssygdom bruges typisk om sygdomme som diabetes, lungekræft og blodpropper – sygdomme, som optræder hyppigere hos folk, der ryger, drikker alkohol, spiser usundt eller ikke motionerer. Det er indlysende nyttigt med viden om årsagssammenhænge mellem vores adfærd og diverse sygdomme, men begrebet livsstilssygdom har sundhedsfagligt set hverken nogen klar mening eller nytte, og vi foreslår derfor, at vi som samfund helt dropper brugen af det.

I patienthåndbogen fremgår følgende under begrebet livsstilssygdomme: »Livsstilssygdomme er sygdomme, som kan påvirkes af vores livsstil. Du kan øge eller reducere din risiko for at udvikle en sygdom på baggrund af den livsstil, du har. Hvorvidt du udvikler en sygdom, er et komplekst samspil mellem genetik og livsstil. Din genetik kan ikke ændres, men du kan selv vælge din livsstil.«