Hypnotiserende forløsning

Den typiske Peter Handke-roman begynder med, at hovedpersonen drager afsted fra sit hjem og ud på en rejse. Sådan har det været, lige siden den østrigske forfatter fandt ind til sin modne stil omkring 1980 med de tre fortællinger i Langsame Heimkehr. I dén bog og i efterfølgende hovedværker som Die Wiederholung havde rejsen ofte åbenlyse kunstneriske eller metafysiske implikationer: en pilgrimsfærd til et bjerg, der inspirerede motiver hos Cézanne, eller en vandring ind i en fortidig slægts ophavsland for eksempel.

Som Handke er blevet ældre og har forfinet sin stil, er rejsen blevet mere symbolsk og i højere grad et rent indre anliggende. Hans fortælleres altid akutte opmærksomhed på deres omgivelser er kun blevet yderligere skærpet, men rejsernes mål er blevet mere diffuse og romanerne tilsvarende blottet for egentlig handling.