I det lange løb har selv ikke verdens mest isolerede samfund kunnet holde coronavirussen i den ekstremt virulente omikronvariant ude.
Nordkorea har over en million smittede, ifølge officielle tal. Den virkelige situation er uden tvivl langt værre. Men hvor slemt det reelt står til, ved ingen – heller ikke det totalitære regimes ledere selv, for der er efter alt at dømme en fatal mangel på testudstyr. Vacciner mangler selvfølgelig også, trods tilbud om hjælp fra både Kina og Sydkorea.
Alligevel vil en hård coronakrise sandsynligvis styrke snarere end svække Kim Jong-un, tredje generation i Kim-dynastiet, som har hersket siden 1940erne. Historien har vist, at nordkoreanerne kan udsættes for ufattelige lidelser, uden at det fører til regimeskifte. I 1990erne døde hundredtusinder, måske millioner, af sult som følge af naturkatastrofer og elendig ledelse.
Det lyder paradoksalt, men det er enkelt nok. Kim har skudt skylden for corona-miseren på »dovne« og »uansvarlige« bureaukrater, som ikke handlede i tide. Selv optræder han som handlekraftig redningsmand, der nu beordrer militæret i aktion for at komme sygdomsramte borgere til undsætning. På den måde kan også de værste ulykker vendes til Kims fordel. Det er ikke uden grund, at familien har holdt sig ved magten i trekvart århundrede. harms
