Alle gør det, men ingen voksne taler om det. Og hvis de gør, foregår det helst i eufemistiske vendinger: De skal på det lille hus for at pudre næsen, hælde vand fra kartoflerne eller slå en streg. Små børn er anderledes nysgerrige over for kroppens funktioner, og de snakker gerne og længe om, hvorfor, hvornår og hvordan de skal tisse.

Den norske forfatter og illustrator Svein Nyhus har med billedbogen Steder at tisse ladet sig inspirere af børns umiddelbare og fordomsfrie tilgang. Bogen indeholder en undersøgelse af en menneskelig tilstand, hvor alle er lige på det basale − og banale − niveau. Alle oplever, at det er svært eller umuligt at holde sig, og stedet får betydning. Og for alle findes der både en begyndelse og en slutning på tisseriet såvel som på livet selv: »En gang var den første. Og en gang bliver den sidste«, som det lyder fra fortælleren i et højstemt øjeblik.