Coronavirus. Antallet af gennembrudsinfektioner stiger, og nye studier viser, at vaccinerede syge udånder lige så meget virus som uvaccinerede. Undervurderer vi, hvor farlige vi er efter vaccinen?

Efter stikket

Efter stikket Af Peter Harmsen

Under sit lange coronapressemøde 8. november var statsminister Mette Frederiksen klar i mælet, da hun talte om den seneste smittestigning, »hvor der jo er nogle ikkevaccinerede, der overfører smitten til nogle, der er vaccineret – med potentielt fatale konsekvenser for de her mennesker. Det er dybt alvorligt.«

Også USAs præsident, Joe Biden, har for nylig rettet den anklagende pegefinger mod de over 60 millioner amerikanere, som endnu ikke er vaccineret. »Vi har været tålmodige, men vores tålmodighed er ved at være opbrugt,« sagde han i september direkte henvendt til de uvaccinerede og tilføjede, at deres nej til vaccine »har omkostninger for os alle«.

Spørgsmålet er, hvor meget den lille gruppe af uvaccinerede i Danmark egentlig betyder for spredningen af smitten. Er det virkelig de få, der ødelægger det for de mange?

I takt med, at antallet af coronasmittede igen stiger, står det tiltagende klart, at en vaccine ikke er en garanti mod at blive smittet eller mod at give smitten videre. Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af gennembrudsinfektioner – det vil sige infektioner hos folk, der er blevet vaccineret – er vokset til over 38.000. Nye studier antyder desuden, at vaccinernes effekt daler hurtigere end håbet, og at vaccinerede faktisk kan udånde lige så store mængder virus som ikkevaccinerede.

Så hvem driver smitten: de vaccinerede eller de uvaccinerede? Det korte svar er, at det er kompliceret.

I sin seneste tendensrapport forklarer Statens Serum Institut, at risikoen for smitte med covid-19 er 3,2 gange højere blandt de uvaccinerede grupper over 12 år end blandt de vaccinerede, mens risikoen for alvorlige sygdomsforløb med behov for indlæggelse er 4,8 gange højere. Man bliver altså lettere smittet, hvis man ikke er vaccineret.

Men ifølge samme rapport steg procentdelen af indlagte, som var vaccineret, fra 54 procent til 64 procent fra uge 44 til 45. Tallene skal ses i lyset af, at over tre fjerdedele af den danske befolkning er færdigvaccineret, og det derfor er forventeligt, at de vaccinerede danskere også fylder mere på hospitalerne.

Alligevel kan der være tale om en tendens til voksende smitte blandt de vaccinerede, der vil blive endnu tydeligere over tid, mener Christine Stabell Benn, som er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet.

»Allerede nu vil jeg sige, at det er en pandemi, der både er drevet af de vaccinerede og de uvaccinerede, og vi vil i stigende grad komme til at se, at den primært er drevet af de vaccinerede,« siger hun, men tilføjer, at booster-doserne måske kan gøre en forskel.

Hverdag igen

Hovedparten af de forskere, Weekendavisen har talt med, anbefaler fortsat vaccine som det vigtigste middel i kampen mod corona, også selvom antallet af gennembrudsinfektioner er stigende. Blandt dem er Ross Kedl, professor i immunologi og mikrobiologi ved University of Colorado.

»Der er dokumenterede eksempler på, at vaccinerede mennesker har smittet andre, men langt hyppigere er det altså de uvaccinerede, som driver spredningen af coronavirus. Det er ekstremt sjældent at se nogen, som har fået en gennembrudsinfektion, smitte en masse andre,« siger han.

Alligevel er det ikke til at komme uden om, at den eufori, som ledsagede vaccinernes ankomst for et års tid siden, er blevet afløst af mere kølige vurderinger. Ikke mindst fremkomsten af den smitsomme deltavariant har været en ubehagelig overraskelse. Det er op ad bakke, fortæller Jack Feehan, en immunolog ved Victoria University i Australien.

»Vi har været gennem en periode i verdenshistorien, hvor vi med vaccinerne er gået fra den ene succes til den anden, og så dukker der sådan noget op som covid-19, som allerede havde bidt sig godt fast, inden vaccinerne kom til. Realistisk set må vi nok erkende, at det forbliver en udfordring en rum tid endnu,« siger han.

De færreste eksperter er i tvivl om, at vaccinerne – ud over at mildne sygdomsforløb, som ellers ville være alvorlige eller ligefrem dødelige – virker imod spredning af virus. Det gør de på to forskellige måder forklarer David Eyre, som er ekspert i smitsomme sygdomme ved University of Oxford.

»For det første beskytter vaccination folk imod at blive smittet og reducerer dermed det samlede antal smittede. Det er sandsynligvis den vigtigste mekanisme og også den, der varer længst, efter at de er blevet vaccineret,« fortæller han.

»For det andet gør vaccinerne de mennesker, som trods vaccinering alligevel bliver syge med covid-19, mindre smitsomme og nedsætter risikoen for, at de transmitterer virus. Men den effekt har på det seneste vist sig at være af relativ kort varighed efter vaccination.«

Flere nye studier viser, at vaccinerede individer er fuldt ud i stand til at sende smitten videre. Eksempelvis har forskere i en periode fra september 2020 og et år frem fulgt 602 individer, som boede sammen med coronasmittede i West London og Bolton.

Selvom smittebærerne var vaccineret og i nogle tilfælde ikke engang udviste nogen symptomer, smittede de 38 procent af de ikkevaccinerede medlemmer af den samme husholdning. 25 procent af dem, der var vaccineret, blev også smittet ifølge studiet, som netop er blevet offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet.

»Vi bestræbte os på at dokumentere antallet af sekundære smittetilfælde i hjemmene så detaljeret som muligt, og vi fandt, at én ud af fire vaccinerede medlemmer af husholdningerne blev smittet, hvilket var et forbavsende højt tal,« siger Anika Singanayagam, ekspert i smitsomme sygdomme ved Imperial College London og medforfatter til artiklen.

En anden overraskelse i den engelske undersøgelse var, at de vaccineredes virusbelastning – hvor meget virus der er i en given mængde kropsvæske – nåede lige så højt op som hos uvaccinerede.

Et lignende resultat fremgår af en undersøgelse af spytprøver fra hundredvis af coronapatienter i to områder af Californien mellem juni og august i år. Ifølge resultaterne, som foreligger i en endnu ikke fagfællebedømt rapport, var der ingen signifikant forskel mellem vaccinerede og uvaccinerede i virusbelastningen, når den var højest.

»Det kom bag på mig at se det meget høje niveau for virus, som vi målte i nogle asymptomatiske individer,« siger Richard Michelmore, der er professor i genetik ved University of California Davis og deltog i undersøgelsen.

Smitsom eller ej

Virusbelastning er dog ikke i sig selv et dækkende mål for, hvor smitsom en person er. Selvom flere forskningsprojekter antyder, at den når samme niveau hos vaccinerede og uvaccinerede, fortager den sig efter alt at dømme langt hurtigere hos vaccinerede, fortæller Feehan fra Victoria University.

»Hos en vaccineret person sker der det, at immunsystemet meget, meget hurtigt svarer igen med et virkelig, virkelig stærkt forsvar, som er mange gange mere effektivt end den naturlige immunitet hos uvaccinerede,« siger han.

»Selvom virusbelastningen en overgang er lige stor, mindskes den meget hurtigere hos de vaccinerede. Det indsnævrer drastisk det vindue, hvor de kan smitte andre. Så ideen om, at de er lige smitsomme, er simpelthen ikke korrekt.«

Ikke alene er de vaccinerede smitsomme i kortere tid; de når heller aldrig at blive lige så smitsomme som de uvaccinerede, selv ved den samme virusbelastning. Det bekræftes også af en nylig undersøgelse af studerende og ansatte på University of Illinois, som blev syge med covid-19.

Selvom de havde den samme virusbelastning, var uvaccinerede individer mere smitsomme end deres vaccinerede modparter, fortæller immunolog Christopher Brooke, som var med til at gennemføre undersøgelsen.

»Ingen ved med sikkerhed, hvorfor det er sådan, men man kan spekulere. Det er velkendt, at vacciner beskytter ved at producere antistoffer, og det er muligt, at de viruspartikler, der forlader en smittet, men vaccineret person, er dækket med de her antistoffer, så de ikke længere er så smitsomme,« siger han.

En anden grund til optimisme er de boostervacciner, der lige nu bliver rullet ud i en række lande. I Danmark er man allerede i gang med at give tredje stik til ældre og sårbare, og på sigt skal alle tilbydes en boosterdosis seks måneder efter deres oprindelige vaccination.

Skal man så forvente at måtte en tur på vaccinecenteret en gang hvert halve år fra nu af? Ikke nødvendigvis. Når virkningen af de to første vaccinationer daler relativt hurtigt, skyldes det, at stikkene kommer lige efter hinanden, mens vaccinationer, der spredes mere ud over tid, har en tendens til at holde sig længere, fortæller Ross Kedl fra University of Colorado og peger på erfaringer fra Israel, hvor sundhedsmyndighederne er særlig langt med boostervaccinationerne.

»Eftersom boostervaccinen er kommet så lang tid efter de to oprindelige vaccinationer, er immuniteten ikke alene blevet øget, den fortager sig også betydeligt langsommere, end tilfældet var efter de to første stik,« siger han.

Paraderne oppe

Alt i alt er billedet mere grumset, end det var, da vaccinerne først kom på banen for et år siden. De seneste måneders erfaringer har ført til en erkendelse af, at også de vaccinerede har en betragtelig risiko for både at blive smittet og give smitten videre.

»Vores resultater viser, at bare fordi man er vaccineret, skal man ikke sænke paraderne og ignorere alle sikkerhedsforanstaltninger,« siger Michelmore fra University of California Davis.

Christine Stabell Benn fra Syddansk Universitet opfordrer også til at have større fokus på adfærd som en barriere mod smitte, for eksempel med brug af mundbind i offentlig trafik og øget ventilation. Det er nødvendigt, da der er fare for, at vaccinerede bliver syge uden at være klar over det, fordi de ingen eller få symptomer har. Dermed adskiller de sig fra de uvaccinerede, som typisk har værre sygdomsforløb og derfor er bevidste om, at de er en smitterisiko.

»Det hører med i regnestykket, at vaccinerede i princippet kan være værre i forhold til at smitte, hvis de ikke føler sig særlig syge og ikke er hjemme i sengen med dynen over sig, for der er lige så meget virus i halsen på de vaccinerede syge som de uvaccinerede syge,« siger hun.

»Der er færre smittedage for en vaccineret, men hvis de smittedage er nogle, hvor du render rundt på gaden, så kan du i princippet smitte mere end den uvaccinerede, der ligger hjemme i sengen.«