Nihil nimis – Aldrig for meget! Det var en af Ciceros gyldne filosofiske regler, og siden er den da også gledet ind i sproget som et udtryk for det mådehold, den berømte orator og politiker stod for i sin samtids Rom. Lars Vilks, den trafikdræbte svenske kunstner og kunsthistoriker, kendte sin Cicero, men valgte ikke desto mindre at bryde med dennes fremhævelse af mådeholdet, da han i 1980 skulle navngive sit kunstneriske hovedværk og valgte at døbe det NIMIS – altså: FOR MEGET.

Valget var karakteristisk for Vilks. Som kunstner og kunsthistoriker elskede han at gå til yderligheder og på provokatorisk vis krydse langt ind over de grænser, der var trukket, både når det gjaldt kunsten, videnskaben og den offentlige samtale. Denne grænseoverskridende praksis prægede da også alt, hvad Vilks foretog sig såvel kunstnerisk som filosofisk, og den kom i sidste ende til at koste ikke bare ham selv, men også to andre og fuldkommen sagesløse mennesker livet.