BEIRUT – Hvis Elie Khairallah dør en af de kommende dage, vil hans død formentlig indtræffe i nattetimerne, et sted mellem kl. 2 og 6.

I det tidsrum er strømmen fra generatoren i bygningen mest upålidelig, og derfor er disse timer et spørgsmål om liv og død for 76-årige Elie, hvis lunger ikke længere er, hvad de engang har været, og som derfor må indhente assistance fra en maskine, der sikrer tilstrømningen af ilt til hans lunger.